kind·hest
kinding·nagle| kind·hest | kinding·nagle |
subst. _ med sideformen kinde. _ oftest anvendt i plur. _ (ñ/n K 4.4; »´ing:) kiñèµ/Ákiñèµ (K 1.9) alm.; tjÉjeµ DronninglundH (Vends; AEsp.VO.); kenèñ dominerende i NØJy (spor. vsa. kj´); også *kinne Nibe; keñèµ SØJy (± Bjerre), $Fjolde, sideform i MØJy og SønJy´NV; kej·ñèµ Anholt; kenin $Voldby; keçjèµ Hads (K 4.4); kjeñi Samsø. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: keni¶n $Voldby; kjeni¶i Samsø. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< nedertysk kinning, afledning til kinn (= kæbe)]
1) = træstykke på ældre arbejdsvogn, fastgjort i forhjulenes »akselstok, forbindende forreste del af vognen med »vognstangen; to sådanne kindinger (el. sj. en enkelt kløftet »blokkinding) danner en fremadtrettet "gaffel", hvori vognstangen kan fæstes med nagle; jf. DF.X.76 (med ill. s. 83, fig. 1´2) [1617: kroget Kindinger paa Axellerne (AarbAarh.1914.133); Mors, Sall, Him, Midtjy (± Hards´NV), Syd- og Sønderjy (dog ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne), spor. i DronninglundH (Vends); se kort; syn.: stang·arm x, vending x]
 |  Tæt afhjemlet |
æ kiñiµèr, der er ¨ »tappet ind i akselstykket, omslutter den inderste ende af æ stjat (= vognstangen, jf. stjært x), der fastholdes af æ ¡stja§tªnaw·l (= »stjærtnaglen), som hindres i at glide ud af en ¨ »split. $Vroue. Kindingerne var stærkt beslaaede med Jern baade om Enderne, ovenpaa og ved Naglehullet. Endebeslaget var forbundet med et Jernleje for Vognstangen. MØJy. Gaflen kaldes her Kindinger ¨ Fortil er de forbunden med to Stykker Jern nedenunder, hvorpaa Vognstangen ¨ hviler, bagtil ¨ samles (de) af »Vrideskamlen, et Tværstykke af Træ, med en Jernskinne ovenpaa, hvorpaa Langvognen drejer. Løgumkloster. bagtil mellem Kindingerne var fæstet en Bom (jf. Ìbom 3), i hvis bageste Ender var et vandret Hak og Boltehuller til Forbindelse med »Langvognen. Paa Bommens øverste Side var anbragt en ret svær Træklods, der ved at støtte mod Vognbundens Underside hindrede Forvognen i at vippe forover. $Houlbjerg. _ (spec., mere primitivt, i forende af kane:) En vinter var jeg kørende i Kane ¨ Vejen var godt banet, men efter Hjerting var den mere gruset. Og det endte med, at Hestene rykkede Kindingerne af. RibeAmt.1951.575f. \ også kaldt: kindings·arm [spor. i SønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hvejr (dvs. den tilsvarende forbindelse mellem »langvogn og baghjulenes »akselstok) [spor. afhjemlet; syn.: bag·kinding] Kinding, det var den forlængede undervogn, der gik igennem bagre Stellen (= »bagstelden). Sundeved. E kindinger var bagtyven (dvs. den bageste "gaffel"), der ragede bagud fra e rå·stång¶ (= akselen, jf. rå·stang x), og hertil fæstedes det reb, hvormed e lasmand¶ (= læssetræet, jf. læsse·mand x) strammedes fast. AarbMors.1919.103.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (kindinger) = to småreb, der i form af en tang fæster »hovedlaget til »klaptræerne på hestens »grime. *AndstH (SVJy; F.).
4) Vaaddet (til sildefiskeri) bestaaer af flere Garn ¨ : første Stavgarn ¨ æ Kinninger og æ Houh (jf. Çhov 4). *Sall (JySaml.1Rk.VIII.168).
| kind·hest | kinding·nagle |
| Sidens top | |