kina·fartkind·ben

kind

subst. _ kiñ· alm. i Vestjy; keñ·/ken· (K 4.4) Sall, $Mandø, sideform på Mors og i Fjends (begge steder også kj´); keñ· SØJy, sideform $Ål; kiñ· MØJy´SV, sideform i Bjerre; kiñ ØSønJy´M og ´S, SSlesv; (yngre former:) tjej¶ spor. i Vends; keñ¶ $Anholt, $Tved; kiñ¶ spor. i Hards´SV, SVJy og Østjy´M. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2; med svind af sing.formens evt. længde el. stød).

[1638: hanss wenster kinde (SkastTingb.158); spredt i Vestjy og Midtjy (±SØ), spor. i øvrige Jyll (± VSønJy); især litt. (el. "pænt sprog"); syn.: kind·ben 2, kæbe x]

= rigsm. (men spor. også om hagepartiet, og om kæbeparti på hest, jf. Skyum.Mors.I.178, ill.). i¡law¶ a wa ¡sæjs ¡o¿è, da ¡hå·Û a èn ge¡væjst ¨ o dæñ ¡jæn ¡keñ· = da jeg var seks år, havde jeg en gevækst på den ene kind. $Ål.

kina·fartkind·ben
Sidens top