kimre
kimse| kimre | kimse |
adj. _ med sideformen kimsk. _ tjems, tjims Vends (spor. vsa. tjemsk); kjems Han; *kims, *kems, *kjems Thy, Fjends, MØJy; kjæms MiddelsomH (NØJy; Krist.JyA.T.VI.326). _ plur.: *tjim·s $Hellum.
1) = som har det med at »kimse (pga. kræsenhed, overlegenhed, hidsighed etc.) [< kimse 2; spredt i Vends´V, spor. i Vends´S, desuden én kilde fra NØJy (se ovenfor)] når dyr el. mennesker bliver budt æde el. drikke, som de, skønt sultne el. tørstige måske, ikke ynder, så jö di dæm så tjims we¶ è (= så gør de sig så kims ved det). $Hellum. hon war tjems we´e (= hun var kims ved det), dvs. hun kimsede ad et godt tilbud. AEsp.VO. Hans Kuen æ aa saa ubetænksom, et kems aa gall Hywel = hans kone er også så ubetænksom, et hidsigt og galsindet hjul (jf. Ìhjul 5). PJæger.WF.63. tjems we ho¿rè (= kims ved håret), om Børn som nødig ville have deres Haar redt. $Tolstrup. \ (også, som subst., spøgende:) no, do tjimsi, drek no! = nå, du kimsen (bf.), drik nu! _ kan siges til dyr, som kimser ad den frembudte drikke. *$Hellum.
2) = kilden; som ikke tåler berøring [vel videreudvikling af betydning 1 Vends´V, Han´M og ´Ø, spor. i øvrige Vends, i Thy og Fjends´N; se kort; syn.: kilder 2]
 |  Tæt afhjemlet |
var en ko urolig ved berøring, f.eks. under malkning ¨ og når seletøj skulle lægges på hesten ¨ kunne der siges: den er nøj kems (= den er noget kims). Han. \ (også) = sky, utilnærmelig. Man siger om en pige, at hon er tjims = sippet, utilnærmelig, koket og knibsk. Vends. Prinsessen var ikke endda saa møi "kims" ved ham; hun vilde nok sidde ved ham. NLevinsen.FV.49.
| kimre | kimse |
| Sidens top | |