kid

kiddike

kiddel

adj. _ med sideformerne kiddelsk, kivel. _ (Û/r K 4.1:) kiÛ¶èl NVJyÌ; kir¶èl MVJyÇ; kiÛ¶èlsk $Torsted; *kivel Ommers.

\ Ìdog kjiÛ¶èl $Lødderup; også kiÛèl Thy´S; også *kidden Thy´N; Çvsa. ki¶¿èl Sall´S, Fjends´N.

[NVJy (dog kun spor. i Thy´N), MVJy´N, spor. i Hards´V og Ommers; se kort; syn.: kiddel 2, kissel 1´2]

Tæt afhjemlet

= ømskindet, ømfindtlig, som dårligt tåler berøring (om dyr el. menneske). kjiÛ¶èl ¨ om en Hest, som er ¨ forskrækket for mange Ting. $Lødderup. dæn rø· ær så kir¶èl i æ moñ, do mo hælèr gí èn dæn blø·r mi·l = den røde (hest) er så ømskindet i munden, du må hellere give den den bløde »mile (dvs. bidsel). $Vroue. en Kvie som sku (= skulle) malkes for første Gang var ofte kiddel we ed (= ømfindtlig ved det, dvs. ville ikke stå stille). Mors. Han er saa kivel, at han ikke taaler mindste Berørelse i Siderne. Thorsen.1829. (spøgende:) a har altid været noget kiddel af mig og har aldrig kunnet lide andre dje’ Kjæpp’ på min Ryg (= andres kæppe på min ryg, dvs. at andre gav mig prygl). Aakj.VB.231. \ (overført) = nærtagende, ømtålig (om person hhv. sag) [spor. i NVJy, Hards´N og Fjends] han æ kiÛ¶èl weÛ¶ å få sna§kèÛ åm de (= han er kiddel ved at få snakket om det), dvs. vil nødig have den Sag berørt. $Hurup. æn kiÛ¶èl så¶g = en kilden Sag. Skyum.Mors.II.88. \ (overført) = vanskelig (om sag, opgave) [spor. i Thy] ¡de wa jo nöj ¡kiÛèl ¡nÒj, få blÒw èn ¡hæjst ¡brÒt ¡dæ·r¡ò§p we ¡de, ¡så wa èn jo ¡a¬tªså ¡uªbro©·lè = det var jo noget vanskeligt noget (nemlig at bruge »nakkestykke i hestens seletøj), for blev en hest brudt (dvs. fik huden gnedet i stykker, jf. Çbryde 4) deroppe ved dét, så var den jo altså ubrugelig. Thy (Balle.Opt.). \ (også, om mekanisk indretning) = let påvirkelig. æ lo¶s sto¶r så ki¶rl = låsen står så kiddel (dvs. kan ret let åbnes). *Hards´N (HPHansen.Opt.). ki¶èl ¨ om apparat, maskindel: følsom. *Sall.

kid	kiddike
Sidens top