Ìkessekessel

Se også Ìkesse (subst.)

Çkesse

verb. _ med sideformerne kisse, kese, kise, kejse. _ udtales i alm. som Ìkesse (dog uden evt. stød); ke÷s, ki÷s VennerbjergH (Vends); *kise Anholt; i tryktabsforbindelser med tab af evt. længde. _ bøjn.: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præt. og ptc.) ´t Vends.

 Næste betydning

1) = tage fisk fra net, båd el. hyttefad vha. en kesse (jf. Ìkesse 1) [spor. i kystegne fra SVJy til Vends (inkl. Limfjordsegne), desuden Anholt] Vi kissede op (fra robåden til den svenske købers båd), saa de laa og kravlede i Fisk til midt paa Maven. Tønnes.GSF.116. \ (tilsvarende, fra last i kæntret skib:) man ¨ hentede øgser (= økser), huggede hul og kisede hveden op. Krist.Anholt.91.

 Forrige betydning

2) = fiske vha. kesse (jf. Ìkesse 2). *ØSønJy.

Ìkessekessel
Sidens top