kerle
Çkerne| kerle | Çkerne |
Se også Çkerne (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter); jf. også K 1.3, K 1.9; desuden *kæ·n Ommers (NPBjerreg.ÅOmmers.72). _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr. _ plur.: (´er K 6.2:) tjanèr/kjanèr/kjænè etc. (med forkortelse af evt. langvokal i sing.) alm.; kjænèr Djurs (± Samsø){; ´er (K 6.2) Thy´N og ´M, Læsø, Sønderjy (syd for linjen C´C på kortet); kja·r Thy´S, Hards´NV (inden for linjen A´A, svarende til sing. kja¿r)}; kja·n SVJy´V og ´S (inden for linjen B´B, svarende til sing. kja¿n)Ì°.
\ Ìdog tjæ÷n Frederikshavn´egnen (jf. AEsp.Nordjysk.II.147); Çvsa. (yngre) kja·r; Èvsa. (yngre) kjæn· ´NV, kjær·n ´S; ¢også (yngre) kjan· i grænseområdet til MØJy; £vsa. (yngre) kja·n; dog kja¿r HusbySg (UlfborgH,; Lyngby.Opt.); Àdog kjæ¿n $Mandø; Îdog Ákjæ·n Sundeved; {også (sj.) ´èr Djurs; }derimod ´èr svarende til yngre sing. kja·r; Ì°derimod ´èr svarende til yngre sing. kja·n.
1) = rigsm. (i korn, nød, frugt mv.). Æ sæn Wòlsda sku dæ wær fu¬¶ kja·n i row¶èÛ = Til St. Olufsdag (29. Juli) skulde der (helst) være fuld kærne i rugen (dvs. den skulle stå med store, faste kerner). Kvolsgaard.L.31. Rov skal væe saa maaen, te hvonær en slaae en Hat ind i et, skal ¨ der blue 3 Kjænner i æ Hat = rug skal være så moden (før den høstes), at når man slår en hat ind i det, skal der blive (liggende) 3 kerner i hatten. SØJy. Din ¡Hæ·st æ ¡gåt i¡sta¶nd, æn ka ¡nåk ¡se¶, te di fæ ¡Kjær·n = Dine Heste er godt i Stand (i god Foderstand), man kan nok se, at de får Kjerne, dvs. Havre (med kerner i) (ikke blot Hakkelse eller Hø). HostrupD.II.293. a ¡hal¶m blöw fu·èt ¡åp, å så ¡wa¶ èt ¡æ§ så ¡nyw·, om dæ wa èn ¡kja·n ¡i¶ èt = halmen det blev fodret op (dvs. brugt til foder), og så var det ikke så nøje, om der var en kerne (tilbage) i det. $Ål. (overført:) "jen o di framme Kjenne" (= en af de fremre kerner) betegner en dygtig Person (med et billede fra »kastning af korn, hvor de bedste kerner samler sig længst fremme, jf. fremre 2.2). MØJy (jf. også PJæger.G.47). Man talte tidligere om "aa gi Teen i e Kjærre" modsat "Teen i e Kjæ·n" (dvs. give tiende udmålt enten i de utærskede »kærve eller i de aftærskede kerner). Sundeved. _ (talemåder, med varianter:) Møllen ¨ go saa sinde, te æn ka et moel töl Kjanner i trætten Støkker = møllen går så sindigt, at den ikke kan male tolv kerner (op) i tretten stykker. SVJy. den ho·rèst nøÛ¶ hå Ûèn sø·Ûèst kæ·n (= den hårdeste nød har den sødeste kerne), dvs. det, der er sværest at faa, synes man bedst om. Ommers. wå¡ha·r lær åsè æn kja¿n gro¿ te gamèl fålk = Vorherre lader også en kerne gro til (føde for) gamle folk. $Darum. De er et aalti dæn Hæst, dæ røkker, dæ for æ Kjaen = det er ikke altid den hest, der rykker (dvs. trækker mest), der får kernen (dvs. det bedste foder). SVJy. Nippe Høn’ fær antjen Knæp eller Kjæn’ (= næbbet høne får enten »knep eller kerne, dvs. bliver sommetider knipset væk, men får til andre tider kerne). Ordsprog som anbringes ved næsvise Folk. Højer (Saxild.ca.1848). "Han føle Kjæneren" (= han følger kernerne), siges baade om velnærede Dyr og velsituerede Mennesker. MØJy. \ (spec.:) Tales der om andet korn (end byg), siges (i ældre samsødialekt) kjærne til rent, aftærsket korn, og kornet på marken eller i kærve kaldes »sæd. *Samsø (Sgr.X.125).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (lille) smule; oftest i forb. med nægtelse (ikke/aldrig en kerne etc.) [spredt i Him´V og ´S, Hards´S MØJy og Sydjy, spor. i øvrige Nørrejy og SønJy´N; syn.: Ìbitte 2, grand 2, Ìkende, korn x] hañ haÛ ò¬èr fòrra·skèÛ jÉn¶ fòr æn kja·n = han havde aldrig forfordelt én for en kærne (dvs. aldrig snydt nogen for den mindste smule, jf. for¡raske). Kvolsgaard.L.14. Wol du it ha en kjan sup te di »unden? = vil du ikke have lidt suppe til (din) middagsmad? Fur (Efterslæt.250). (fra vise om hoveri:) Vi ska kyer te Håssens mæ djæ Row, / vi hår de sjæl¶ så håt behåw, /¨ mæ hwæ¶r en Kja¶n, vi æjer o hå¶r = vi skal køre til Horsens med deres (dvs. herskabets) rug, (skønt) vi selv har det så hårdt behov, (ja) med hver en kerne, vi ejer og har. AarbHards.1945.7.
Forrige betydning - Næste betydning
3) hvad der mht. form el. placering minder om en kerne (i betydning 1).
3.1) = figur på fortandens tyggeflade hos yngre hest [spor. i Nørrejy; syn.: Ìbønne 2.1] nå¿r æ kja·r går å¶ æ tæñ¶, så ær di gamèl = når kernen går af tænderne, så er de (dvs. hestene) gamle. $Ræhr. Er ¨ "Kærnen" borte fra Hestenes Tænder, kan man ikke saa nøje se Alderen paa dem, og en ældre "Krik" kan da nemt skride af (dvs. blive solgt) som et yngre Dyr og til flot Pris. Hards (MylErich.JH.143).
3.2) = den hvide halvmåne ved roden af negl. Kjærne ¨ en særlig Benævnelse for den hvide, halvkredsformige Plet, der findes paa Neglen ligeved Roden og især er kjendelig paa Tommelfingeren. *VandfuldH (Hards; PKMadsen.Opt.).
3.3) = hudfolden i menneskers øjenkrog. Kjærne (er) ogsaa Navn for den lille røde Plet, der er i Øjekrogen, "æ Kjar i æ Yw·" (= kernen i øjet). *SkodborgH (Hards; PKMadsen.Opt.).
3.4) = »stejlen i kreaturs horn [spredt i Sall samt Hards´N og ´V, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: Ìkalv 2.3, marv x, pirk x, slu x, tap x] ofte fæk en Ko en Huen røwen o, aa saa saad Kjanen baar = ofte fik en ko et horn revet af, og så sad stejlen bar. Han.
3.5) (med overgang til pkt. 4) = den indre faste del af eg el. andet træ; også (tydeliggørende) kaldt »kerne·eg, »kerne·træ [spor. i Syd- og Sønderjy] æ kjæn· = Kærnen, den inderste mørke Del af Egen; den ydre Del hed æ ver = Ved. $Vodder. i en egestamme er der to slags træ: è ¡kjæn· (det bedste) og ¡hweÛvèÛ (jf. hvid·ved) (det dårligste); de ku ¡etj ¡wal la sæ ¡gyè å fo ¡jenlè ¡kjæn· (= det kunne ikke ret godt lade sig gøre at få ene kerne, når man savede en stamme op), så der kom tit lidt hweÛvèÛ med. $Bjerre.
4) hvad der mht. kvalitet el. vigtighed minder om en kerne (i betydning 1).
4.1) = læder af ryghud [spor. afhjemlet] Der anvendtes (hos sadelmageren) udelukkende Fedtlæder, dvs. Kohuder, (enten) Kerne(læder), dvs. Læder af Ryghud, (eller) Bug, dvs. Læder af Bughud. *Ommers. Det er et Par Stauel (= støvler) skaaren ud af en Kjern af e Lær (= læder); de kan staa for Regn og Rau (Støvregn) heel ind til Mikkelsdau. *Ussing.Als.101.l
4.2) = kvalitetstørv. æ kjæn· = Kærnen, »Klynerne der sad midt i Mosen ¨ det var jo det bedste, helt sort ¨ og de var jo som Smør at grave. *$Vodder.
4.3) = den vigtigste, afgørende del; hovedsagen [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] no komèr vi te¶ è sa© si kja·n = nu kommer vi til sagens kerne. $Vroue. Trumf er e Kjenn a e Spil = trumf er spillets kerne. ØSønJy. De wa lich æ Kjænn a æ Spæll = det var lige Kærnen af Spillet (dvs. Hovedsagen). ØSønJy.
4.4) (som 1.sms.led) = prima, af bedste kvalitet. _ i flg. sms.: kerne·fisk. kjærnèfisk = ordentlig, rejel, redig fisk (dvs. et flot eksemplar). *Skagen. _ kerne·karl, kerne·pige = dygtig karl hhv. pige [vist < rigsmål (og med rigsmålsnær udtale: kjær·n(è)´ el. lign.); spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] _ kerne·ko = ko af god kvalitet [spor. på Djursland] _ kerne·kram = vare af prima kvalitet. Besætningen (dvs. dyrene på gården) var lutter Kjærnekram. KSkytte.FØ.117 [spor. i Nord- og Østjy]
| kerle | Çkerne |
| Sidens top | |
}){kind=link}