ÈkeringÌkerne

kerle

verb. _ keærÏ ´è ´t ´t

[< nedertysk kellern (Mensing.Wb.III.92); kun anførte kilder i SSlesv; syn.: skyde x]

= skille (om mælk, der står til syrning). a mjeÏk dæñ keærÏèr (¡samèÏ) = Mælken skiller. $Fjolde. Mælken står te kjærèÏèn (= til kerlen). Angel. \ (hertil:) kerle·botterostken subst. [< botter·ost, ost·ken] keærÏbotèr ¡uèskèn ¨ tillaves på denne Måde: Mælken sættes på Ilden, så vær èn i ¡keærÏèn; så vær èn ¡samèϪknebèn i ¡u·èskèr; så vær èn ¡hænªsæt te ¡brå·tèmèn (= så bliver den skilt; så bliver den knebet (dvs. trykket) sammen i »ostkener; så bliver den sat hen til gæring, jf. brådem). *$Fjolde.

ÈkeringÌkerne
Sidens top