Ìkendt
kense| Ìkendt | kense |
Se også Ìkendt (subst., ptc.)
adj. _ udtales som ptc. af »Èkende.
1) = kendt, bekendt (af andre / en anden)
1.1) i en videre kreds; oftest med en bitone af agtelse, berømmelse [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Han æ ¡kæ¶nd som æn ¡æ·rlè Mand¶ = Han er kendt som (bekendt for at være) en ærlig Mand. HostrupD.II.2.142. ¡hans plåw blöw snå¿è kjæ¿ñ öw¶è he·lè lañ¶èt = hans plov (dvs. »morsøploven) blev snart kendt over hele landet. $Hundslund. (mindre positivt ment:) han æ ¡kjæ¿ñ ¡bo·Ûè ¡låñt o ¡næ¿è = han er kendt både langt (bort) og nær (ved); det er tit sådan lidt halvt nedsættende, (men) det behøver ikke at være det. $Ål. (talemåde:) ål stej kæen, ingen stej ræen = (han er) alle steder kendt, ingen steder regnet (for noget). SønJy.
1.2) personligt (for den talende) [spor. i Nørrejy] a ræ·ñ ¡po¶ èt ¡kjæ¿ñ ¡anªsejt i ¡hårsèns = jeg rendte på et kendt ansigt (dvs. traf en bekendt) i Horsens. $Hundslund. \ kendt folk (stof´neutr.; spor. opfattet som sms.) = bekendte [spredt i Nørrejy; syn.: Ìkendt] I kan (efter overstået sygdom) begynde at gøre smaa Udflugter ¨ banke paa hos Naboer og Kendtfolk. KSkytte.L.91. ¡hæl·s war æn da ¡gu¿ å ¡sej· ¡i, hwis dæ ¡kam¶ æ pa ¡kjæñ¶ ¡fålk = ellers var den (dvs. chaiselongen) da god at sidde i, hvis der kom et par bekendte (på besøg). $Haverslev. hves Hans han no kyver æ Goer, saa kommer en jo da i kjænd Folkes Hende = hvis Hans nu køber gården, så kommer den jo da (i det mindste) i hænderne på folk, vi kender. SØJy.
2) = (selv) bekendt, velkendt (med nogen/noget).
2.1) (blive/være) kendt (med) = fortrolig med (idet man kender nogen/noget, kan håndtere et redskab, udføre et arbejde etc.). han hå næm¶ ve å gjø sæ kjæ¿n mæ fålk (= han har nemt ved at gøre sig fortrolig med andre), dvs. er indladende. MØJy. ¡gamèl¡få¿r han håÛ ¡tjÉnt ¡dæ·r¡niè po èn ¡stu¿r ¡hærèªgo¿r å wa blÒwn ¡kjæñ¶ ¡mæ heñè å fot heñ hær ¡òp = bedstefar havde tjent dernede på en stor herregård og havde lært hende (dvs. bedstemor) at kende og (havde) fået hende herop. Thy. å graw ¡tÒr¶è, ¡de ær æ ¡kjæñ¶ mæ = (at grave tørv), det har jeg kendskab til. $Torsted. Hinnd å mi Plejefåe hå ves wan kjæend i dje onng Daww = hun og min plejefar har vist været kendt (med hinanden) i deres unge dage. ABerntsen.NV.47. (talemåde:) æn mo vær gåt kjæ¿ñ mæ dæñ¶ ku·n, hwæns pøl·s æn spis = man må være godt kendt med den kone, hvis pølse man spiser. $Darum. ¡no ka æ ¡gòt ¡bro·© è ma¡ski·nè, mæn de ¡wå·r ¡nÒj·, ¡eñèn æ blöw ¡kjæñ¶ ¡mæ¶ èn = nu kan jeg godt bruge maskinen, men det varede noget, inden jeg blev fortrolig med den. $Torsted. de wa æ blÒwn kjæñ¶ mæ fræ be§tè å¿ = det (at bruge leen) var jeg blevet kendt med fra lille af. Thy.
2.2) (være) kendt (i/på) (etc.) = stedkendt [spredt afhjemlet] æ do kjæñ¶ o harbo¡ø¿r = kender du nogen og noget dér (dvs. på Harboør)? $Agger. Æ do ¡kæ¶nd ¡hæ·r o è ¡Æj¶n? = Er du kendt her på Egnen, dvs. Kjender du Egnen her. Kan evt. også (jf. pkt. 2.1) betyde: Kender man dig her. HostrupD.II.2.142. (talemåde:) hanj ær olstes kjænj, mæn hår engenstes hjæm = han er alle steder kendt (dvs. kender alt og alle), men har ingensteds hjemme. Han.
| Ìkendt | kense |
| Sidens top | |