kendst

Çkendt

Se også Çkendt (adj., ptc.)

Ìkendt

subst. _ udtales som ptc. af »Èkende _ genus: fk. _ plur.: udtales i alm. som præt. af »Èkende; kæ·ñèr $Hostrup; kiñ§tèr $GiveÌ.

\ Ìmuligvis i tilslutning til be¡kendter (sideform til Ìbe¡kendt).

[< Çkendt; spor. i Hards, Sydjy og VSønJy; syn.: Ìbe¡kendt, Çkending]

= bekendt. Wohær å mæ er gammel kjænd = Vorherre og jeg er gamle bekendte. Noe´Nygård.J.38. Næj ¡se¶ da! ¡Hæ·r æ jo ¡kæ¶nd ¡Fålk _ Ja, å dæ komè ¡me·è ¡Kæ·nd ind¡no = Nej se dog! Her er jo kendte Folk (Bekendte). Ja, og der kommer endnu flere Bekendte. HostrupD.II.2.142.

kendst	Çkendt
Sidens top