kendelig
kende·mærke| kendelig | kende·mærke |
Se også Èkende (verb.), Èkende (verb.)
subst. _ med sideformen kendsel. _ 1.stavelse: keñ´/kiñ´/kjæn´/kæñ´ etc. (som i Èkende) alm.; tje(ç)j¶´ Vends; også keñ¶´ $Tved. _ 2.stavelse: ´èls/´èÏs (K 4.8) alm.; også ´sèl Him. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur. (i betydning 2): ´er (K 6.2).
1) = (lille) smule, ubetydelighed [< Ìkende (muligvis påvirket af »anelse); Vends, spredt i øvrige Nørrejy (± Thy, Han, Ommers´Ø, Djurs og Sydjy´S), spor. i ØSønJy´N; se kort; syn.: Ìkende, Èkending, kendst 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
En af mine naboer væltede med sit hølæs ud i aaen _ Huha, sae jeg ¨ blev du ikke vaad? _ En bette kendelse blev a jo (= en smule blev jeg jo). Frifelt.SG.174. i slæt wa æ rå¿r nåk, te èn stu en kjeñèls on¶èr æ ho©¶, så lawèr èn de pæ·nèst arbè = i slæt (dvs. høhøst) var det rart nok, at den (dvs. leen) stod en anelse under hug (dvs. at lebladet stod i en bestemt vinkel, jf. Ìhug 2.4); så lavede den det pæneste arbejde. $Vroue. han var en bette kenjsel bejer = han havde det en lille smule bedre (dvs. var kommet sig lidt). Him. \ (også) = øjeblik. bitj en Tjejels = tøv en Kende. *Vends.
2) = erkendtlighed [vel videreudvikling af betydning 1; spredt i Østjy´M, spor. i øvrige Nørrejy, desuden $Agerskov; fortrinsvis i ældre kilder] Kiendelse = Betaling til Erkendelse af Tieneste, Velvillie og overalt til Giengield. HBrøchner.ca.1810. "gi ham en keñèls" af et eller andet, uden at Talen er om, at det skal være nogen som helst (egentlig) Godtgørelse. $Lejrskov. dæn hæ Stoeder han komme te aa ha en Kjennels, aa den vel A gi ham mæ en gue Villi = den her stodder (som gjorde det muligt, at jeg fik min kone), han kommer til at have (dvs. bør have) en erkendtlighed, og den vil jeg give ham med god vilje. Blich.EB.47. søen en jenle bette Kjendels, fordet han haaj wot allat med hans Fork = sådan en enkelt lille opmærksomhed, fordi han havde været hurtig med sin fork (jf. a¡lert). Aakj.P.153.
| kendelig | kende·mærke |
| Sidens top | |