´ken

Ìkende

Se også Ìkende (subst.)

kend

subst. _ keñ¶

[< Èkende 6 (forb. være kendt)]

_ kun i flg. forb.: være i kend = kunne ses. de ær i keñ¶, hu·r æ hå slåwèÛ mæ = det er i kend (dvs. at se), hvor jeg har slået mig. *$Tved. det er et i keñ¶, de a hå law¶èÛ (= det er ikke til at se, det jeg har lavet), dvs. jeg har fået for lidt bestilt. *$Tved.

´ken	Ìkende
Sidens top