kejtet | kejting |
adj. _ med sideformen kejt·hændet (Bjerre). _ 1.sms.led: udtales i alm. som »Ìkejte; kjejt´ $SSamsø. _ 2.sms.led: se Ç´håndet hhv. ´hændet.
[vist < rigsmål; Midtjy, spredt i Vends´ (med Læsø), Him, Sydjy, SønJy´NV og på Als, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: kav·håndet, kej·håndet]
![]() | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= rigsm. (venstrehåndet). \ (også) = kejtet, klodset [spor. i Vest- og Sønderjy]
kejtet | kejting |
| Sidens top | |