ÌkejÌkeje

Se også Ìkej (subst.)

Çkej

adj. _ kun afhjemlet i bf.: kæj·/Ákæj· (K 1.3) alm.; *kaj ØSønJy

[vel < frisisk kei (jf. ODS.); MVJy´S, SVJy (± Fanø), SØJy (± Bjerre, og kun spor. i LBælt), Sønderjy (± Vadehavsøerne, og kun spor. på Als); se kort]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: æ kej hånd (stedvis opfattet som et sammensat ord kej·hånd) = venstre hånd. ¡He·è vor en lilde ¡Pi·ch dænd ¡an ¡Daw¶, hun ¡sy· mæ e ¡kæj· ¡Ha¶nd, de har æ ¡aldè ¡se¶ ¡før· = her var en lille pige den anden dag, hun syede med den venstre hånd, det har jeg aldrig set før. HostrupD.II.2.141. de ka do gøe mæ æ kaj ha·n = det kan du gøre med venstre hånd, altså nemt. ØSønJy. han tæjè e öjs i e Ákæj ¡ha·ñ = han tager øksen i den venstre hånd (dvs. så let som ingenting). $Rise. (talemåde:) Æ sa me æ Lyw i æ kejj Haend (= jeg sad med livet i venstre hånd), dvs. jeg var ængstelig for mit liv. ØSønJy. \ (hertil vel:) "Jeg troer du er kei", naar een bærer sig galt, ubehændigt ad. *SønJy (Molb.263). \ (hertil, substantiveret:) keje = venstre hånd [spor. i MVJy, Sydjy og VSønjy] do sku pröw å væñ dæ å¿ mæj å skryw· mæ di kæj· = du skulle prøve at vænne dig af med at skrive med din venstre (hånd). $Vroue.

ÌkejÌkeje
Sidens top