Ìkavte

Èkavte

Se også Ìkavte (verb.), Èkavte (verb.)

Çkavte

verb. _ med sideformen kovte. _ kaw·t $Havbro; kaw§t NHorneH (SVJy) (F.); *kowt Hards, sideform i Sydjy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1).

[< Çkavt; spredt i Hards´S, spor. i Him, Hards´N og Sydjy]

= knejse, være vigtig, især i forb. kavte sig. koute sig, dvs. krye sig (= vigte sig, jf. kry x). Bjerre (Plesner.1807). enkelte aks står o kaw§tèr (= og knejser) over de andre. SVJy (F.). \ (også) = brovte, prale mv. [spor. i Hards, SØJy og Sønderjy] (spec.:) kaw·tèr = staar sig godt i Skændsmaal (dvs. skænderi). $Havbro.

Ìkavte	Èkavte
Sidens top