kavring
kavring·brød| kavring | kavring·brød |
subst.
[< kavring 1.1, Ìbaj; kun optegnet fra to sogne i Ommers´Ø]
= stort, rundt brød, især bagt til gilder. hen paa Natten (var traktementet ved bryllupsgilde) »"Kødmadsfad" med Faarelaar, Rullepølse og Kødpølse _ godt Paalæg paa en »Mellemmad, der var skaaret af en "Kouringbaj" ¨ (det) var en stor, rund Kage (dvs. brød, jf. kage 1.1) ¨ der var bagt i en Gryde, (og) hvoraf der kunde skæres Mellemmader af lidt Overdimension. HaldSg. \ hertil: kavring·mellemmad, kavring·rundtenom. (ved »pigelegestuen) skulde pigerne beværte karlene og kom så med kovring´meldmader på en tallerken. De var helt runde og tillavede med rullepølse o.s.v. *Ommers´Ø (Krist.JyA.T.IV.3). (til steg mv. fik man ofte »baj, men) hwes de war èÛ re©ti gi·l, så fæk di kåwreµrondenom¶èr en¶ = hvis det var et rigtigt gilde, så fik de kavringrundtenommer ind. *NPBjerreg.ÅOmmers.64.
| kavring | kavring·brød |
| Sidens top | |