kavling
kavring·baj| kavling | kavring·baj |
subst. _ med sideformerne kavling, kovring. _ kòreµ Vends´NÌ; kåreµ $Læsø; kåw(·)reµ/Ákåw(·)reµ (K 1.9) NJy´SÇ, NØJyÈ, MVJy¢, Sønderjy£ (dogÁkaw(·)reµ $Løjt); kòw(·)reµ NVJyÀ; kow(·)reµ SVJyÎ; kow·rin $Voldby; kowri, kåwri Samsø. _ genus: mask./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìvsa. korèµ; Çvsa. kòwreµ; Èvsa. kowreµ; ¢vsa. kowreµ Fjends; dog kåwèrµ $Vroue; også kåw·leµ Hards; også kåwlåµ Fur; £dog kåwèrµ $Vodder, $Løgumkloster; vsa. Ákåw·reµ $Rømø; Àvsa. kåwreµ; også kåw·leµ Thy; Îogså kowleµ
[ca. 1700: koring Ribe (TerpagerÌ.ca.1700); 1808: kaaring Mors (Schor.1808); af uvis opr. (om foreslåede etymologier se FestskrEjskjær.181ff.)]
1) = brød af forskellig udformning/størrelse og tilvirkning.
1.1) = (lille) rundt sigtebrød, stor bolle, evt. bagt af rest af dej [Han, Him´V, Thy´S og MVJy, spredt i Ommers og SVJy, spor. i øvrige Nørrejy; 0se kort] Ved alle »legestuer fik de en kovring med smør og »tilmad (dvs. pålæg) på. Him (Krist.JyA.IV.11). kåwringer ¨ var på størrelse med en underkop, og en sådan kåwring blev flækket i to halvdele, der blev smurt med smør og belagt med skinke. SVJy (HPHansen.BB.131). (ved julegilderne fik man bl.a.) Smørrebrød, Julekage, »Søsterkage, "Kowringer" (smaa, runde Sigtebrød, skaarne i Skiver, som var smurte med Svinefedt) og dertil Snapse og Øl, Kaffe og Kaffepunch. Klinting.VS.60. Kavringer ¨ var finere Sigtebrød, hvor der i Dejgen kom baade Æg og Kardemomme. Blev ogsaa bagt til Gilder, Bryllupper og Begravelser. Sall. Ved et bryllup (fik man som noget særligt) "kouringer", der egentlig hørte julen til; de bagtes af hvedemel, tilsat rugsigtemel, krydderier og rosiner. AarbViborg.1970.104f. _ af temst Row·myj’l (dvs. sigtet rugmel, jf. timse x) ¨ bagte man ¨ runde Kow·ringer. I Anes Moders Tid (midten af 1800´t.) var det endnu Skik, at Bruden skulle have en Del af disse Kovringer med i Kirken i et rødt Klæde, og naar de Nysgerrige kom og ønskede hende til Lykke, rakte hun over til Brudepigerne efter en Kovring til Vedkommende. HPHansen.GF.I.114f. _ mu¿r’ ba©t ålti ¡kåwreµèr te dæm dær kam¶ å ¡te©è we ¡ywltij·, æn hi¶l fij¶n ka·g tøt hon war fo møj¶ te dæm = mor bagte altid kavringer til dem, der kom og tiggede ved juletid; en hel »finkage (dvs. sigtebrød) syntes hun var for meget til dem. $Haverslev. (det var) endnu i slutningen af (1800´t.) almindeligt, at man til jul ¨ i gårdene ¨ delte kovringer ud til fattige folk. HPHansen.BB.130. kavringer bagtes kun til fattigfolk; det var nemmere at give dem sådan en end at skære af kagen (dvs. brødet, jf. Ìkage 1), og den blev ikke så snavset i tiggerposen som afskåret brød. AEsp.VO.
1.2) = brød lavet af to dejkugler, den ene lagt oven på den anden med et tryk, så der evt. bliver en (vandret) indsnævring i sammenføjningen midt på brødet; jf. OHøjrup.L.135 (med ill.) [spredt i NØJy, Fjends og Sydjy, spor. i Vends, Thy og Hards] I pige´legestuen i jul giver pigerne deres gadebassier (dvs. tildelte kærester, jf. gade·basse) kovringer, æbler og pebernødder. Kovringerne var to halve kager (dvs. brød), der var sat ovenpå hinanden. Fjends (Krist.JyA.IV.11). Kovlinger ¨ (af) Bygmel, oprørt med Mælk, tilsat Gær samt lidt Sukker, Rosiner og lidt Smør eller Fedt ¨ af Dejgen (blev der) trillet to Kugler, den ene lagt oven paa den anden og saa klemt flade (Omkredsen var i Størrelse med en Tallerken). Paa den Maade blev de sat i Ovnen og bagt sammen med Sigtekagerne. Disse Kovlenger hørte til Julens fornemste Bagværk. Frifelt&Kragelund.HL.80f. juledags morgen fik vi ¨ resten af kødet fra suppen (juleaften) brunet i en pande; hertil spiste vi kovringer (to store boller lagt oven på hinanden), varmt hjemmebrygget øl som drikkelse. Him. Hjemme i Vistorp bagte mor til jul kow·liµèr. Det var to runde tallerkenstore sigtebrød, der blev lagt ovenpå hinanden. Hards (HPHansen.Opt.).
1.3) = (lille) rugbrød [syn.: kavring·brød] Ved hver Bagning blev der yderst i Ovnen indsat et Par helt flade Rugbrød, som man kaldte for Kowringer. De blev ¨ regnet for de mest holdbare. *Fur (Hauge.E.30). kåreµ ¨ mindre, rundt rugbrød, der blev taget ud af ovnen halvbagt, flækket og sat ind igen, til det fik en hård skorpe og derfor var særlig holdbart. Brugtes bl.a. til at tage med, når man (ved fiskeri) skulle ud og ligge i dagevis i »teltbåd. *AEsp.Læsø.
1.4) = tvebak [Thy´N, Mors´N, Samsø, sydligste Sydjy, Sønderjy (± SSlesv, og kun spor. på Als), spor. i Vends; 1se kort; syn.: tvebak x] kòw·reµ = tvebak af god sigtebrødsdej, dejnet i sødmælk og tilsat smør, sukker og undertiden fløde, ca. 6´7 cm i diameter. De skal være meget sprøde og være hule for at være vellykkede ¨Der bagtes (til jul) et Utal af "Rowli" (jf. rug·leve x), Æggekager (jf. ek·kage) og "Kovringer" (Tvebakker) samt Smaakager og »Hvedebrød i Mængde. AarbThisted.1918.30. di få¡to·¬ å ¡s嵶 å ¡fæk æn ¡dram¶ og vistnok _ æn ¡kåwèrµ ¡te = de (dvs. karle og piger ved »kartegilde) fortalte og sang og fik en dram og vistnok en tvebak til. $Vodder. Konerne kom (til »konebarsel) med fløde, "senèka·©" og "kåw·rèµè" (= rosinkage, jf. sine·kage, x, og tvebakker). $Rømø. ¡høwreµèr ¡kåwreµèr = tvebakker ¨ fra Højer (jf. højringer(´)) var særlig gode. $Fanø. Tit haj han en stoe korr mæ kavrunge ståhn dær = tit havde han en stor kurv med tvebakker stående der (dvs. på bagervognen, jf. bækker). SAndres.GB.37. \ faste forb.: hård kavring = slags stor tvebak [spor. i NJy og NVJy] I Nordthy kaldes disse tvebakker kun kovringer, men de gamle kaldte dem undertiden "ho·r ¡kòw·reµèr" = hårde kovringer. $Torsted. _ mælk og kavring(er) = (middags)retten mælk og tvebakker [spor. i Sønderjy] en yndet ret er ¨ mjæÏk å Ákaw·reµ. $Løjt. o julavten (= juleaften) ¨ fik vi (som efterret) mjelk å ¡kåwreµèr (dvs. tvebakker købt ved e bager). KærH (Sønderjy).
1.5) i rim hhv. talemåde, ofte med usikker betydning af ordet (jf. 1.1´1.4 ovf.) [spor. afhjemlet] A vugger for en koring (= kavring), kand a ei den koring faa, da schal a lade den liden barn staa og græde. Dette er (en del af) Ammernes sang, naar de vil vugge børn i søvne. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). (også:) Visse, visse vovring (med uvis betydning), a vugger for en Kovring (etc.). Krist.BRL.7. (spec., brugt ved løjer med »rumlepotte:) ¡romèl, ¡romèl ¡råw·rèµ / æ ¡romlè ¡får èn ¡kåw·reµ (etc.) (= rumle, rumle, rovring (med uvis betydning) / jeg rumler for en kovring) ¨ Verset er digtet, da Børn (og Voksne) var så beskedne, at de med Tak modtog en "Kåw·rèµ" (Tvebak). HostrupD.II.3.164. (talemåde:) de slå¿r tel å go¿r tel lisom te æ skræÛèrs ba·sel, di o¿Û æ bå¿r å læw·nt en kåw·ring = det slår til og går til ligesom til skrædderens barsel, de åd barnet (muligvis et brød, jf. barn 2.2) og levnede en kavring. Thy (Sgr.III.89). \ (også:) som tilnavn til person [spor. i Ommers og Hards] Kren Kåwreµ i Stå·wböj¶ = Kristen Kavring i Stovby. NPBjerreg.Ommers.61.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (planten) almindelig katost [formentlig < betydning 1.4 ovf.] *TønderH (JLange.ODP.II.18).
3) = (stor) klodset/kejtet person [spredt i Vends] i kåwring = kluntet, langsom, ubehjælpsom fyr. AEsp.LB.11.
| kavling | kavring·baj |
| Sidens top | |