kave¡rank
kave·sne| kave¡rank | kave·sne |
adj. _ ¡kaw·¡ræt, ¡kaw·ªræt alm. (spor. vsa. ¡kawªræt); (udsporede former:) *kawelret MØJy´S (Jyden.I.71); *kawlende ret Him´NØ; *kavsret MØJy´N (ØH.1969.128).
[1.sms.led formentlig < Ìkabe; spredt i NVJy (± nordligste Thy), Sall, Fjends´N, Him´V, Ommers og MØJy´N, spor. i Him´Ø, SDjurs, Hards og Sydjy; syn.: kave¡rank]
= lodret, lige op og ned. kauret (Matzen.ca.1825). (de) reiste Stangen kauret (dvs. så den stod lodret). Ommers (Thorsen.1829). han ¡stow¶ ¡kaw·¡ræt å ¡tow¶ i¡mu·Û èÛ = han stod kaveret ¨ stille og stiv ¨ og tog imod det (dvs. skæld´ud). $Torsted. hun so hiel kawret o æ stuel = hun sad helt kaveret (dvs. lige op og ned) på stolen. Sall. (manden var) garderhøj, meget kraftigt bygget og rank som et lys (kavsret som et af hans udtryk lød). ØH.1969.128. æ hæst ståj kaw·ræt öwèr æ·ñ (= hesten stod lodret over ende), dvs. på bagbenene. $Darum. (hunden) sto kawret aap aa knuhoel ham = stod lodret op og »knugeholdt ham (dvs. indbrudstyven). PJæger.WF.10. di få¡tå·l, te en håwwår¶m ku re·s sæ lisè kaw·ræt åp po si hå·l, å så ku en spreµ flièr a·l fræm¶ får¶ å kom te¶ å biÛ = man fortalte, at en hugorm kunne rejse sig lige så (dvs. helt) lodret op på sin hale, og så kunne den springe flere alen frem for at komme til at bide. NPBjerreg.ÅOmmers.54. (nogle hyrdedrenge kunne efter sigende, ved magi) få töjreköllerne til at danse ¨ og hårtöjrer (dvs. tøjr af »hårreb) til at stå kav´ret op på enden. Thy (Krist.JyF.VIII.280).
| kave¡rank | kave·sne |
| Sidens top | |