Ìkatten

katte·nakket

Se også Ìkatten (subst.)

Çkatten

adj. _ med sideformen kakken. _ ka§tèn, ka§kènÌ alm.; også ka§kin Hards´NV; også kar§kin $Agger. _ plur.: u.end.

\ Ìførstnævnte form dominerer, især i udkanten af ordets udbredelsesområde; vekslingen ´t/´k skyldes formentlig vanskeligheden ved at identificere klusilens artikulationssted umiddelbart efter klusilspring (jf. APhS.III.39 og ChrMøll.N.65).

[af uvis opr.; Hards (dog kun spor. i ´SV og ´NØ), spor. i tilgrænsende egne af Sall, Fjends og SVJy; se kort; syn.: kækken, noden, vånden]

Tæt afhjemlet

= kræsen (også i overført betydning). de unger er så katten, at de ved ikke, hvad de vil ha’ (at spise). HammerumH. (spøgende:) Di fåbande ka¶ken Skræjer _ di vel et e·r mi Grør _ æ hår endda et lødde i æ Gry·r mier end tow Gång = de forbandede kræsne skræddere (som jeg har på kost, medens de syr for mig); de vil ikke æde min grød; jeg har endda kun pisset i gryden to gange (jf. løde x). HPHansen.OR.46. (spøgende talemåde:) Du er lige saa kakend ¨ som Smedens Gris, den vil ikke æde Hø. KThuborg.Harboøre.308. \ (også) = pertentlig, omhyggelig. han æ ka§tèn mæ¶ å fo hans pæµ· iñ¶ = han er omhyggelig med at få sine penge (krævet) ind. *$Vroue. \ også kaldt: katte·vorn, kakke·vorn [spor. i Hards]

Ìkatten	katte·nakket
Sidens top