katte´me
Çkatten| katte´me | Çkatten |
Se også Çkatten (adj.)
subst. _ katèn alm.; ka·tèn NJyÌ, Bjerre, sideform Vroue (og muligvis videre omkring); også ka§tèn spor. i Vestjy. _ genitiv: ´s
\ Ìogså (men kun i forb. katten rive mig etc.) omtolket > kati (bf. af kat); en tilsvarende tolkning af ordet kan gælde katèn i mange kilder fra 2KønsOmr (K 7.2).
[< satan (eufemistisk; i reglen med bevaring af grundordets længde´ og stødforhold), muligvis efter mønster fra rigsmål; syn.: sytten x]
_ kun i flg. milde eder (jf. missions·band): for katten = for fanden [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Aw få Katten! Udråb af Smerte. Føj få Katten! Udraab for Afsky. MØJy. _ katten rive/tage/sparke mig (el. lign.) = fandeme [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: katte´me] Si de wel a Katten nam· mæ ekki fend· mæ i = se, det vil jeg fanden annamme mig ikke finde mig i. HJens.HDF.36. _ katten få (den/det) = fandeme [spredt i MVJy og SVJy] \ (hertil også:) kattens adj. = fandens [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] De wår da kattens (= det var da fandens!). Du er da en Kattens Kål (= en fandens karl). SVJy.
| katte´me | Çkatten |
| Sidens top | |