kaste¡sorre
kaste·tørklæde| kaste¡sorre | kaste·tørklæde |
adj. _ med sideformerne kasten, kastens, kastes. _ kå¿st MØJy; kastèn $Darum; *kastens HvidingH (VSønJy); *ka·stes Sundeved.
[< kaste 9 (opr. vel ptc.); spor. i MØJy, SVJy og Sønderjy]
(om øl) = surt. æ øl æ blöwèn kastèn (= øllet er blevet) surt under gæringen. $Darum. vil det ikke gjæres, siger man, at Øllet er kastens. Sønderjy´N. "Ka·stes" Øl var, naar Gæren ikke var kommen oven paa Øllet. Gæringen var altsaa mislykket ¨ Det ansaas for en Skam at byde Folkene Øl, som var "ka·stes". Sundeved. Blev Øllet "kaast", saa var det surt Dagen efter, og Karrene var ubrugelige til Øl, hvis de ikke blev brændt ud med flammende Halmbaand. MØJy.
| kaste¡sorre | kaste·tørklæde |
| Sidens top | |