kaste·kæp
kaste·lo| kaste·kæp | kaste·lo |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) ka¡stæl¶ alm. (også ka¡stÉl¶ Mors); *ka¡ste·l RiseH (Sønderjy´SØ, jf. K 1.1). _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
1) = stort (grimt) hus [spor. afhjemlet] de æ da æn faale kastæl, som do haa bygt = det er da et farligt kastel (dvs. gevaldig stort hus), du har bygget. SVJy. Ka¡stel = grimt, gammelt hus. Sønderjy.
2) = stort menneske [spor. i Midtjy; nedsættende] Kastel¶, spydigt om et stort og groft Kvindemenneske. MØJy.
| kaste·kæp | kaste·lo |
| Sidens top | |