kaste·ko
ka¡stel| kaste·ko | ka¡stel |
subst.
1) = kæp, som hyrde(dreng) kaster efter dyr, når de vil stikke af fra hjorden eller gøre andet uheldigt [< Ìkaste 1] Den korte hyrdestav (på ca. 1/2 m) blev brugt som kastekæp (ved vogtning af stude, får). Det gjaldt om at ramme på et ømt sted. Kunde man ramme i hovedet, da var det probat, men ellers sigtede man mest efter at ramme på bagbenene nedenfor knæet. *AarbHards.1945.51. \ (overført:) gøre kastekæp ad = foragte, vrage [spor. i MVJy] A hår a¬èr gør Kå·stkjæp ar nåwer Slaws Mar = jeg har aldrig vraget nogen Slags Mad. PKMadsen.Opt. \ (også) = person, der bliver sat til at gøre snart et, snart noget andet [spor. i Fjends og Ommers, desuden Anholt] a vil ett længer gaa herhjemm og gjæld for Kaast’kjæp og kyl’es af det jet og i det andt = jeg (dvs. sønnen på gården) vil ikke længere gå herhjemme og gælde for kastekæp og kyles fra det ene (arbejde) til det andet. Aakj.BE.41.
2) = type vævning [< Ìkaste 5.3; spor. i Hards´S og SVJy] vöw i kå·stkjap (= væve i kastekæp), en særegen slags vævning, hvor trådene krydses med to tråde af forskellig kulør i »islætten og to i »rendegarnet. $Darum. kå·stkjæp, Vævning ¨ i »rudet (dvs. ternet) Mønster. SVJy. \ (hertil:) kastekæp·syet, kastekæp·vævet. *PRasm.Ebeltoft.136+129.
| kaste·ko | ka¡stel |
| Sidens top | |