Ìkaste
kaste·bind| Ìkaste | kaste·bind |
Se også Ìkaste (verb.)
verb. _ udtales som »Ìkaste.
[< kast 6; spor. afhjemlet]
= give (hjul, ege, sidefjæl) hældning, jf. Ìkaste 8.4. Hjulene på de gamle trævogne wa så kå·stè (= var så kastede), udadgående (for oven). SVJy (HPHansen.Opt.). di è ¡kå¿st (= de, dvs. vognhjulene, er kastet) mindre eller mere, dvs. har mere eller mindre »styrt. $Bjerre. (man kunne) ¡kå·st ¡je©¶èrn _ ætè èn ¡fu·©ªståk = kaste egerne, efter en »fugestok (dvs. tilskære »egetappene, så egernes hældning bliver rigtig). $Gosmer. \ (også:) overført på andre genstande. en hywlboor (= en hjulbør, trillebør) med 4 sider, der er kaast (= kastet), dvs. Siderne er videst foroven. Thy. Man prøvede bedst Leen, om den var rigtig kastet, ved (langs sigtelinjer) at se paa et Punkt f.Eks paa Jorden, om Od og »Hæl (jf. Çhæl 3.3) ramte samme Punkt. Him. leen kan være kaast (= kastet) for meget eller for lidt. Sall. den (dvs. en møllevinge) trækker godt, den er godt kaast (= kastet), dvs. dannet saaledes, at den kan opfange Vinden og ikke tabe den for hurtigt (jf. vind·fang x). Thy.
| Ìkaste | kaste·bind |
| Sidens top | |