karte·møllekarter

karte·pige

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡karte®pige. _ afvigende 2.sms.led: ´®pi© $Agger.

[spredt i NJy, MVJy og SVJy, spor. i Thy, Sall og Sønderjy]

= pige/kvinde, der karter sammen med andre ved et »kartegilde. Var der en Kone i Byen (dvs. landsbyen), som gjærne vilde have en Ende paa Uldarbejdet ¨ bød hun "Kartepiger" sammen til et "Kartegilde". Vestjy (Feilb.BL.I.95). man havde 5´6´7 Kå·rpig·er til at luffe (dvs. karte ulden i store »tøjer, jf. luffe x), naar de ¨ skulde lave Uld i Stand til Væv (= vævning). HPHansen.SB.28. _ have kartepiger(ne) = holde kartegilde [spor. i NJy] hòr I hat kòòrpigern? (= har I haft kartepigerne), dvs. har I haft »kartebal? AEsp.VO. \ (spec., i plur.:) om måger i flok. Måger, som i store flokke kommer ind over land, kaldes Niels Jensens eller Peder Svendsens kartepiger ¨ ¡nò ¡kom¶èr ¡kå·rªpi·©èrn! (= nu kommer kartepigerne), sagde Niels Jensen (i 1800´t.), når mågerne væltede ind og varslede storm. *AEsp.Læsø.

karte·møllekarter
Sidens top