karte·huskarte·klud

karte·højtid

subst.

[< høj·tid 3; spor. i SVJy´S og SønJy (± øerne)]

= sammenkomst, hvor »kartepiger fra nabolaget mødes på en gård og karter dens uldbeholdning; jf. kartegilde 1´2. (en) Slags Vinterselskab er "Kaahrhøtte", Kartegilde; Byens unge Piger (inviteres); hver tager sit Par Karter med ¨ Der trakteres godt, og mangen Gang samles de unge Karle ogsaa, og det giver en Dands i Tilgift. Feilb.FH.89. Når man havde opkartet et Sted, fik Pigerne Kaffe og Pandekager ¨ Når Karlene fik at vide, at der holdtes Karhøtte et Sted, drev de ofte Gæk med Pigerne og stjal Pandekagerne. SJyAarb.1952.80.

karte·huskarte·klud
Sidens top