karte·bojel
karte·fuld| karte·bojel | karte·fuld |
subst.
[< Çfedt 2; spor. afhjemlet; spøgende]
(overført) = rifter opstået ved uheldig el. uøvet brug af karter. Nybegyndere kom undertiden til at kradse den Haand, der holdt på Underkarten, med Overkarten, (det) kaldte man skæmtende for Kå·rfjæt. HPHansen.SB.29. nå ¡do fæk nåk kòòrfjÉt! (= nå, du fik nok kartefedt), siger man til en kartepige, der er uheldig og river sig på karterne. AEsp.VO. hvis en Pige havde fået "Kartefedt" skulde hun _ som et Plaster herpaa _ være Karlens »Kartekæreste. JBech.TG.23.
| karte·bojel | karte·fuld |
| Sidens top | |