ÈkarlÇkarle´

Se også Çkarle´ (sms.led)

Ìkarle

verb. _ kå·l alm.; ka·Ï Als. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: kå·¬t $Torsted.

[< Ìkarl 5; NVJy, Sall, Fjends´N, Hards´NØ, spor. på Als; se kort]

Tæt afhjemlet

= give anseelse. å røg en piv tobak æ nøj dæ kåle po en stue dreng = at ryge en pibe tobak er noget, der gør en stor dreng til karl. Thy. ¡de ¡kå·lèr nÒj (= det karler noget), fx. en stor, flot vogn, et par lange støvler, en veranda på huset. $Torsted. de wild jo da løwt slæm aa fo sön¶ en Kwon, ja, te de li·g wa nöj dæ kaalt = (det ville jo da) hæve ham i Omdømme (at få sådan en kone, ja det lige var noget der) gjorde ham til en virkelig Karl. Mors. \ (også, refleksivt) = vigte sig [spor. afhjemlet] En Kuen må vi hå ¨ / jen, der ret færr en Månd te å ka’l sej, / for der må vær jen, en kån pynt og gör fin _ / det er dyrt, men kån ålti betal’ sej = en kone må vi have, en der rigtig får en mand til at vigte sig, for der må være en, man kan pynte og gøre fin; det er dyrt men, kan altid betale sig. MartinNHansen.A.7. \ (spec., i ed:) Nu hår a Fanden kååle mæ åsse høer de, ka en no kyer mæ si stuud o æ jaanbåån = nu har jeg fanden karle mig også hørt det, kan man nu køre med sine stude på jernbanen! *Krist.JyA.T.VI.389.

ÈkarlÇkarle´
Sidens top