kardus·tobak
Karen| kardus·tobak | Karen |
subst. _ ka¡dæsk Nørrejy (vsa. kar¡dæsk)Ì, $Vodder; også ka(r)¡desk NØJy, Midtjy; *kartæsk ØSønderjy´N; ka¡dæ·sk $Rise; ka¡dætch $Løgumkloster, Åbenrå, Angel; ka¡de·tsk $Fjolde. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. Vends (AEsp.VO.). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså kar¡dæ¿sk MorsNH, *kardætsk VHanH (Skjoldb.RF.IV.217).
[< tysk Kardetsche, Katetsche, nedertysk Kadettsch]
1) = stiv børste til børstning af heste (og kreaturer) ved strigling [spredt afhjemlet] Sådan en børste med en lærredsstrop over håndtaget var altså en kadæsk. Vase.FF.105. Hesten blev gjort ren med ¡stre©èÏ å ka¡dæsk å ¡haÏmªvesk (= »strigle og kardæsk og halmvisk). $Gosmer. brow så æ ka¡dæsk, te æ ho·rlaw ær glat! = brug så (dvs. efter strigling) kardæsken, til hårlaget er glat. $Vroue.
2) = langt, smalt pudsebræt (til at »pudse mure mv. med); jf. Nellemann&Danielsen.GDH.196 (ill.) [jf. ØMO.] *Vends.
| kardus·tobak | Karen |
| Sidens top | |