ka¡pøjstre
Çkar´| ka¡pøjstre | Çkar´ |
Se også Çkar´ (sms.led), Karen (kn.)
subst. _ udtale »kort. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: kar¶èÛ/kar¶è/kar¶èt i Østjy´M (syd for Mariager fjord). _ plur.: u.end. HimÌ, Midtjy´ØÇ; (med samme vokal som sing.:) kò·r VendsÈ; kå·r NVJy¢, MVJy£, SVJy (markeret med stiplet linje på kortet)À; SØJyÎ; ka·r Sønderjy´N og ´V; Áka· Sønderjy´Ø (i området med ka i sing.){.
\ Ìdog ´èr $Havbro; Çdog kå·r $Voldby; Èspor. også kò¿r; ¢spor. også kå¿r; £også kå¿rèr Ringkøbing´egnen; Àformentlig afspejlende ældre videre udbredelse af å´vokal også i sing.; spor. også (yngre) kar¶èr; Îvsa. spor. kar¶è(r); {dog Áka·r Haderslev.
1) = åben beholder, især af træ og da dannet af staver med jernbånd om (jf. staver x, gjord 3). Husgenstande, Kar, Baljer, Spande ¨ lavede vi (dvs. hos bødkeren) af svensk Fyr. Kragelund.PK.78. de blew ¡å¬¶ ¡samèl så¬tè ¡ni¶èr ¨ ¡sån¶ i ¡stow·r ¡kar, som ¨ ¡stow¶ dær¡hjæm· = det (dvs. fårekød fra efterårsslagtningen) blev alt sammen saltet ned sådan i store kar, som stod derhjemme. $Anholt. Æn givald¶dig stu¶er Kå¶r, vi åsse brut¶ å tow Fo¶r å skold Slagt¶swoj¶n i¶, blöw såt o æ Ståw·gwol¶ = et gevaldigt stort kar, (som) vi også brugte at »to (dvs. vaske) får og skolde slagtesvin i, blev sat på stuegulvet (når der skulle rives kartofler til »amdam mv.). TKrist.BT.90. åm ¡åw§tnèr ¡så såt hun ¡gæ¿r ªå¿ ¨ å dækèt æ ¡ka·r ¡te = om Aftenen saa satte hun Gær paa (paa Øllet) ¨ og dækkede Karrene til. $Vodder. Resten af Gæret (dvs. gæren fra ølbrygning) satte sig fast i Karret, og man havde et stort Arbejde med at rön·sk ¡kar (= rense kar, jf. rønske x). $Aventoft. æ kå¶r æ så gistèn _ dæn træµèr te¶ å blyw bøn·st = karret er så gistent (dvs. utæt, jf. gisten 1), det trænger til at blive bønset (dvs. stå fyldt med vand, jf. Ìbønse 2). Skyum.Mors.I.213. Vi ska hå æ ¡kå¿r såt ¡i¶ æ ¡dam· = vi skal have karret sat (ud) i dammen (for at det kan forblive tæt). Hards. _ (talemåder:) De hò vat i de stu kòr, föri de kam i de bete = det har været i det store kar, førend det kom i det lille (dvs. barnet har hørt det hos en voksen; ligesom man ofte tappede fra et større kar over i et mindre). Grønb.Opt.240. de blÒw eçjtj su¿lt i jet kå¿r (= det blev ikke »svalet i ét kar), dvs. det blev ofte omtalt til spot. Vends. \ faste forb.: hvælve et kar = vende (det) med åbningen nedad (jf. hvælve 1) [spor. i Nordjy og Midtjy] Efter rengøringen bløw æ kå¿r hwæ·lt øw¶èr let glø·rèr (= blev karrene vendt med åbningen nedad over lidt gløder) for hurtigere at tørre. Holmsland. _ luge et kar op = flytte bunden højere op; se luge x. _ strø et kar = lægge tappehalm i før brygning; (jf. strø x). _ sætte høne under karret / et »hvælvet kar (el. lign.). a) = anbringe en »skruk høne under et kar (som middel til, at den genoptager æglægningen) [spor. i Nørrejy] no ska hoñ oñ¶è karèt èn fi daèw, ¡så ªæ vi ¡fri fo ¡de skrukè¡ri = nu skal hun (dvs. skrukhønen) under karret ca. fire dage, så er vi fri for det »skrukkeri. $Hundslund. _ b) (overført:) om person i fint tøj [spor. i Nørrejy] (de burde være) sat under et kar: når børn var kommet i stadstøjet og ikke måtte grise sig til. Bjerre. _ doven som »lud i et kar = meget doven, luddoven [spor. i NVJy] dovven de æ do som Lud i en Kaaer! = doven det er du, som lud i et kar. AarbMors.1930.124. _ tæt som et »gistent kar = upålidelig (egl.: utæt, jf. gisten 1) [spor. afhjemlet] Hon ær så tæt som æ jisten Kå·r (= hun er så tæt som et gistent kar), om sladdervorne Kvinder. AarbVends.1932.326. _ ikke være et tæt kar = ikke kunne holde på en hemmelighed. saa wa et ¨ øwe hiele Bøjen aapo et Pa Daww, de sørret Kaalen faa ¨ han wa i dæ hiele ingen tæt Kar aa hel i = så var det (dvs. en hemmelighed) (ude) over hele byen på et par dage, det sørgede (tjeneste)karlen for; han var i det hele ikke noget tæt kar at hælde i. Thomaskjær.L.7.
2) = åben beholder af ler; gryde el. lign. [spredt i Nørrejy; syn.: Ìgryde 1, potte x] "sort Kar", som »Jydepotterne ogsaa kaldtes. Friis.VN.57 (med ill.). Der var mange Pottemagere i Byen ¨ det var almindeligvis Husmændenes Koner, der lavede Potter ¨ sorte Kar ¨ og de (dvs. mændene) kørte til Markederne med store Læs. Klitgaard.Brønderslev.48. Der var tre Slags Lervarer, som »Krejleren sejlede med og handlede med: Sort Kar, rødt Kar og »broget (dvs. flerfarvet) Kar. Det sorte Kar blev ¨ hentet i Kvols (i Fjends´N) ¨ Det røde Kar kom fra Landsbyerne Asp (m.fl.) ¨ syd for Aalborg. Det bestod af brændte »Rødgryder, Øldunke (mv.) ¨ I Nørre´Sundby var et Par Fabrikker for broget Kar ¨ (dvs.) Mælkefade, Vaskefade, Smørkrukker, Syltekrukker (mv.). AarbThisted.1920.168+170. \ (også, i plur.) = service. At "tow Kar" var at vaske op (jf. to x). *NØDjurs (RandDagbl. 24/10 1949).
| ka¡pøjstre | Çkar´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}