ka¡pitelkapitels·køb

kapitel·fæste

verb.

[< ældre rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy´N]

= bevise ved henvisning til bibelsted el. lign.; bekræfte. der maatt wal vær nøj om æ Snak, nær de her Kaalsener ku søen kapitelfæjst æ = der måtte vel være noget om snakken, når de her fyre (jf. karlsen; her om mormoner) sådan kunne kapitelfæste det. Aakj.BE.19. neh Kuenen kapittelfæjste hinne Mans Snak, maa Tingen jo da veh rele nåk = når konen kapitelfæster sin mands snak, må tingen jo da være redelig (dvs. rigtig) nok. Jyden.I.16. (spec.:) han ka¡petèlfæ·stèt èt å æ swå§t bo¿© (= han kapitelfæstede det på den sorte bog), dvs. bandede. VSønJy (F.I.100). \ (overført, i ptc.:) kapitel·fæstet = accepteret, gængs. hwes di hai no ma¡ni¶èrèr, dær it wa ka¡pitèlfæjstèÛ i böj¶èn, så blöw Ûi hæ©èlt i¡gjæm¶èl = hvis de (dvs. unge koner, der var med til »gammelmandsbal for første gang) havde nogle manerer, der ikke var gængse i byen, blev de heglet igennem (dvs. de andre koner kritiserede dem ivrigt, jf. Çhegle 3). *NPBjerreg.Ommers.39.

ka¡pitelkapitels·køb
Sidens top