ka¡pel
kapella¡ni| ka¡pel | kapella¡ni |
subst. _ kapè¡law¶n Vends; kapè¡lå¿n Thy, Læsø; kapè¡la¿n $Havbro, $Voldby; *kavelåen Mols; kapè¡lå·n Hards (vsa. kapè¡lå¿n ´S), $Vroue, MØJy´S; *kappelåån, *kapelaan SØJy; kapè¡la·n $Øsby. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = hjælpepræst, især for ældre præst [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] (der mødte flere end forventet op til gudstjenesten:) en tændt jo / te æ Kappelåån skuld prekk! = man tænkte jo, at kapellanen skulle prædike! ABerntsen.S.21.
2) (overført) = gift kvindes elsker; husven [jf. ODS. Kapellan 2] om illegitime forhold ¨ spøgende: han hå¬èr kapè¡lå·n = han holder kapellan (fx om mand, hvis kone spiller kæreste med gårdens karl). *$Vroue. *AarbVends.1929.277.
| ka¡pel | kapella¡ni |
| Sidens top | |