ka¡pabel
kapel¡lan| ka¡pabel | kapel¡lan |
subst. _ el. (med anden trykfordeling) ¡kapel. _ (l/Ï K 4.8:) ka¡pæl¶/ka¡pæl (K 1.1) alm. (vsa. ka¡pÉl¶ Mors); også ¡ka§pèl SVJy´V. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = mindre bygning ved kirke, især om ligkapel [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] (spec.:) I Kirken var der et ka¡pæl¶, de wè èn ¡si·ªbø©nèµ = et Kapel, det var en Sidebygning (Gravkapel for Herrerne på Gersdorffslund). $Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sted, hvor der tidligere har stået et kapel. Nød, di kalle Svend Graahs Capel, faa hæ haa wot en bette kon Kjerk engaang = noget, man kalder Svend Grås (dvs. Grathes) kapel, for her har været en lille kirke engang. *Blich.EB.24. en Begravelsesplads ¨ lidt syd for Oxby, kaldet "e Kàppel", hvor tidligere har staaet et Kapel, og hvor i lang Tid Strandligene (dvs. lig fra strandinger) blev jordet uden ret store Omstændigheder. *RibeAmt.1915´18.310.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = rum, værelse i hus [vel < betydning 1; syn.: ka¡pitel 4] dæm gamèl hå¿ djæ ka¡pæl¶ fo dæm si¶èl = de gamle have (dvs. har) deres eget værelse (egl.: deres kapel for sig selv; jf. Ìaf·tægt 2). *$Agger.
4) = kor; lille orkester [to sogne i Sundeved] vi ¡haj èn ka¡pæÏ dè (= vi havde et kapel der), harmonika og mundharpe å ¡så èt ¡triªaµ¶èÏ (= og så en triangel). KliplevSg.
| ka¡pabel | kapel¡lan |
| Sidens top | |