Ìkantet
kant·fjæl| Ìkantet | kant·fjæl |
Se også Ìkantet (adj.)
sms.led. _ med sideformen ´kanteret. _ udtales som »Ìkantet (spor. med tab af evt. stød, fx fij·kantè (= firkantet) $Oddense). _ afvigende udtale (med fordeling på hoved´ og sideform:) trekåñtjè, firkåñtjè (= tre´, firkantet), derefter sædvanligvis: fæmkåñtjèrè, sÉkskåñtjèrè (= fem´, sekskanteret) osv. Vends´SØ (F.IV.253).
= rigsm.
| Ìkantet | kant·fjæl |
| Sidens top | |