kan¡ske
Çkant| kan¡ske | Çkant |
Se også Çkant (adj.)
subst. _ udtale »kort. ´ som 1.sms.led: udtales som »kante. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; kå·ñt Samsø; kå·ñtèr $Anholt; kañ§tèr MVJy (vsa. kañ§t Sall), SVJy; kañ§t $Jelling; kañ·t/Ákañ·t (K 1.5) alm i SønJy; kañ§t VSønJy´N; kåñ·t Als; kañtèr $Fjolde.
1) = den smalle sideflade (på sten, tørv, bræt, bord, hånd etc.) [spredt i Thy, spor. i øvrige Jyll] to¶w muwrsti¿n på kåñtj ka jÒr´e uk får æ jæphwål = to mursten på kant kan gøre det ud for et »jeppehul. AEsp.VO. (tørvene) blÒw lo¶ mæ låµsijjen mò jo¶dn mæ dæ jæ·n kåñtj æ bette kon op på dæç¶j we sijn å = blev lagt (til tørre) med langsiden mod jorden med den ene kant en lille smule op på den ved siden af. AEsp.GG.14. a stö§t mæ o è bu¶èr si kañt = jeg stødte mig på bordets kant. $Vroue. \ faste forb.: stå/sætte på kant (om plovfure, der ikke bliver vendt helt og derfor ikke falder på plads i den foregående fure) [spor i Nordjy, desuden $Aventoft] i ¡mij¶n ¡tij hår di disku¡ti¶rè ¡fram¶ å te¡ba·© ¡åm¶, mon èn ¡plåw¶ ¡hælst sku smit ¡fuw·rèn ¡hi¶l roñt hællèr ¡ba·rè sæt æn po ¡kañt = i min tid har de diskuteret frem og tilbage om, mon (dvs. hvorvidt) en plov helst skulle smide furen helt rundt eller bare sætte den på kant. $Haverslev. di mo itj blyw ¡stå·èñ å æ ¡kañt = di (furerne) må ikke blive stående på kanten. $Aventoft. _ skride på kant = skøjte [spor. i Vends] _ (være/lave) i kant = i kvadrat. bjælki war 10" i kåntj (= bjælken var 10 tommer i kant) = i kvadrat. *AEsp.VO. jÒr æ trɶj òp i kåntj (= gøre et træ op i kant), dvs. hugge en stamme til, så den bliver firkantet. *AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rand, grænse.
2.1) i alm. [spor. afhjemlet] è ¡hæ¿l blÒw ¡e§t ¡fløt ¡læµèr eñ ¡tè¶ è ¡kañt a ¡de di håÛ ¡Ét = tøjrpælen (jf. Çhæl) blev ikke flyttet længere end til kanten af det, de (dvs. køerne) havde ædt. Thy. kom e§t får næ¿r te¶ è kañt a æ o¿ = kom ikke for nær til kanten af åen. $Vroue. Om morgenen, når fiskerne var "kommet til kant" (= til bredden) med fangsten, drog enten de selv eller deres koner til byen for at afsætte den. AMøller.BM.20. di kåm ålti iñ ve æ kañt = de (dvs. brødene) kom altid ind ved kanten (dvs. i siden af ovnen). VSønJy. (talemåde:) De skal novve te de væ·st, soj e Dræng, da aa· han e Kant a e Pand’kagge = der skal nogle til det værste, sagde drengen, da åd han kanten af pandekagerne. ØSønJy. \ (også) = lille stykke. a tøw¶s, te de æ en ussel bete Kandt = jeg synes, det (dvs. et stykke flæsk) er et usselt lille stykke. *HPHansen.WG.22. en kañt sokèr (sukker) = lille afbrækket stykke brun kandis. *$Vroue.
2.2) i overført betydning [spor. afhjemlet] dè ¡ska da væ· èn ¡kant, de ¡æ da grænsè ¡få, hwa èn be¡høwè å feñ sè ¡i = der skal da være en kant; der er da grænser for, hvad man behøver at finde sig i. $Hundslund. på kåntjèn å fal¡lit = på grænsen til fallit (dvs. lige ved at gå fallit). AEsp.VO. de è ¡li· te è ¡kañt (= det er lige til kanten), dvs. så langt, som man kan tillade sig (at gå). $Bjerre. Ren Kant, Orden o Stil, det holder æ a. Det hær æ fra min Far a = ren kant, orden og stil, det holder jeg af; det har jeg fra min far af. SJyMSkr.1948.83. Æ hæ· saa møjl ò bestel, te æ fæ it re·n Kant fò de fø·st = jeg har så meget at bestille, at jeg ikke får ren kant (dvs. bliver færdig med et arbejde) for det første (dvs. foreløbig). Sundeved. \ faste forb.: efter en kant. han ¡knefèÏèt dæm ¡o¬ªsam¶èÏ li· ætè èn ¡kañt = han pryglede (jf. Ìka¡nøfle) dem alle til Hobe, fra en Side af. *$Gosmer. _ på alle kanter = på enhver måde. di war æ§tèr ham po a¬· kañ·tèr (= de var efter ham på alle kanter), dvs. forfulgte ham på alle måder. *$Agger. _ på den høje/silde kant = i sidste øjeblik. de va o æ Áhöj· ¡kåñt = det var i sidste øjeblik. *Als. hañ kam o è ¡si¬ ¡kåñt = han kom i sidste øjeblik. *Als. _ gøre noget til/i kant = gøre rigtigt, gøre færdigt; jf. Çkant [spredt i Syd- og Sønderjy] Bjerre (Plesner.1818). nu var det bedst, han gik ud og gjorde ovnen rigtig gloende hed, og Vennike hun skulde følge med ¨ og holde øje med, at arbejdet blev gjort til kant. Krist.DFÆ.27. gø sit kra·m te kañt, dvs. gøre sine sager ordentlig istand. $Darum. _ til den stive, stramme kant = lige til grænsen [spor. afhjemlet] de æ te æ styw· kant = det er til den stive Kant; lige til Grænsen af, hvad man kan byde sig selv eller andre. Skyum.Mors.II.158. de ær li· te¶ è styw· kañt = det er lige til kanten, randen af, hvad det kan tåle; det er spændt så hårdt, som det kan være. Skautrup.H.II.89. de æ te stram· kañt, dvs. kravet er drevet yderlig. $Darum. han hojj liig drokken te den styww Kant = han havde lige drukket til den stive kant. Thomaskjær.NKK.25. _ (hertil vel:) Han drak sig aldrig på kant, for han kunde tåle det, endda han kunde drikke en pot brændevin ad gangen. Krist.JyF.IX.1888.306. _ ind ad en kant = alt, alle [spredt i Vestjy og SØJy, spor. i øvrige Nørrejy, desuden $Vodder] hañ rapsèr å stÉ¿l, å de iñ¶ a Én kañt = han rapser og stjæler og det ind ad en kant (dvs. alt, hvad han kan komme til). $Darum. di fæk h婶 eñ¶ aj æn kañt = de fik hug (prygl) ind ad en kant (dvs. allesammen; jf. Çhug). $Agger. ¡a§tèrªhå¿ñs blöw di ¡swi·rèñ ¡iñ¶ ar en ¡kañt = efterhånden blev de svirende (dvs. berusede) alle sammen. Hards. (han opdagede, at artillerihestene) ind ad en Kant og ud ad en Ende var løbske eller stædige. AarbHards.1936.124.
2.3) = rand på tøj [spor. afhjemlet] a kjøwt agra¡ma¿nè ¡te¶ å søj i kantèn åw gar¡di¿nèrèn = jeg købte agramaner til at sy i kanten af gardinerne. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = rand på beholder; bred (af hav, sø); etc. [spredt afhjemlet] hon fø¬§t mi kåp te æ kañt = hun fyldte min kop til kanten. $Vroue. dæñ triÛi skjyÛèr èn uw¶Û øw¶èr dæñ¶ bra§t kåñt, dæ ka¬ès haw·stòkèn = den tredje (mand i bådmandskab) skyder den (dvs. jollen) ud over den bratte kant, der kaldes havstokken. Kvolsgaard.F.30.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = retning, verdenshjørne, egn [spredt afhjemlet] de ¡bÏæ¿s fro ¡å¬ ¡kå·ñt = det blæser fra alle retninger. $NSamsø. ¡bow¶r ¡do po ¡dæñ¶ ¡kañt = bor du på den egn? $Torsted. a hår ¡e§t ¡va¿n o ¡dæm· ¡kañ§tèr i ¡manè ¡o¿r = jeg har ikke været på de egne i mange år. Hards. va kañt ær æ væè æ¡daw = hvad hjørne er vinden (i) idag Sundeved (Feilb.III.1028). Sundeved. _ (overført:) hañ ¡svatèr èm u· te 嬷 Ákañ·tj= han klatter dem (Pengene) ud til alle Kanter (dvs. til alt muligt; jf. svatte x). $Bov. èn ka it ¡veñt nuÛ ¡gåt fræ ¡dæçj¶ ¡kañt = man kan ikke vente noget godt fra den Kant (dvs. fra den person). $Gosmer. hañ ¡hå¿r ¡å¬tin så manè ¡kañtèr å ¡go¿ (= han har altid så mange retninger, veje at gå), dvs. han er lumsk. $Tved. væn vi sku¬ ¡tviñ·, så dræj vi te dæñ ¡añèn ¡kañt om = når vi skulle tvinde, så drejer vi (rokken) den anden vej rundt (dvs. i modsat retning). $Fjolde. no komme di hæ¶e fra old’ Ænd’er o’ Kant o’ vil ha Pæng’ a mæ = nu kommer de her alle vegne fra og vil have penge af mig. SprogfAlm.1899.64.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = holdning, karakter [spor. i Nørrejy] haj er entj rætji fij¶n i kåntjen = han er ikke rigtig fin i kanten. AEsp.VO. Haj ær ho¶r i Kåntjèn lisom Smejs Æßelskywèr = han er hård i kanten ligesom smedens æbleskiver. AarbVends.1932.308. hañ ¡træµ¶è ¡te¶ å kåm ¡u¿Û i¡me¬ anè ¡fåÏk å fo ¡kantèrèn sleßèn ¡åw¶ = han trænger til at komme ud imellem andre folk og få kanterne slebet af. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = uoverensstemmelse; strid. _ kun i flg. faste forb.: komme/være på kant med (el. lign.) [spredt i Nørrrejy, spor. i ØSønJy] han wa al·ti po kant mæ di stu·r = han var altid på kant med de store (dvs. indflydelsesrige folk). Skyum.Mors.I.283. Di æ kommæn slemt på Kåntj å hina·n = di er kommet slemt i strid med hinanden. Vends. _ sætte sig i kant = sætte sig imod, gøre vrøvl [spor. i ØSønJy´S samt Fjolde] hañ veÏ it bèÁta·Ï è, han sætè sæ i ¡kañt = han vil ikke betale det, han sætter sig i Kant, dvs. gør Vrøvl, sætter sig imod det. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = lille rus [spor. i Fjends, Midtjy´Ø og SØJy´N] nær a haaj faat mæ en jawn bette Kant / vild’ a hen og fornyw mæ ved jet heller andt’ = når jeg havde fået mig en jævn lille rus, ville jeg hen og fornøje mig med et eller andet. Aakj.ET.8. "Han har en Kant paa i Dag", blev der mumlet, da Folkene blev hans usikre Gang var (dvs. blev opmæksom på den). Elmgaard.ST.48.
8) om stærk blæst. Nærmer vinden sig til storm, hedder det: Det stær (= står) med en halv kant. *Mandø.
| kan¡ske | Çkant |
| Sidens top | |
}){kind=link}