Èkannikkanni·nakke

kannike

verb. _ kanèk _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Èkannik; Vends´NV, Sydjy´S, SønJy (± ØSønJy´Ø og Rømø); se kort]

Tæt afhjemlet

= knejse, holde hovedet højt (om menneske og hest). è preñ¡sæs hon so¿ o ¡kanèkèt = prinsessen (i eventyret Klodshans) hun sad og knejsede. $Mandø.

Èkannikkanni·nakke
Sidens top