Ìkankel

kanket

Se også Ìkankel (subst.)

Çkankel

adj. _ udtales som »Ìkankel.

[< Ìkankel 1; spor. i NVJy; syn.: kankel·vorn 1]

= klumpet, humplet (om jord) konkel ¨ = klumpet, ujævn. Bruges meest om pløjet Agerjord. Schade.93. Jorden kan være konkel, når der er Lerklumper i ¨ de æ nøj konkel Jord. Thy.

Ìkankel	kanket
Sidens top