ka¡nin
kanke| ka¡nin | kanke |
subst. _ med sideformen ka¡ninik. _ kaÁninèk, ´Ánenèk Als (spor. vsa. *ka¡ninèkèn), Sundeved; ka¡neµ(·)kèn øvrige SønJy´S, $Fjolde. _ genus: neutr. alm.; også fk. Als. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< middelnedertysk konineken og/eller nedertysk kanink, jf. Dialektstudier.V.242; SønJy´S, desuden $Fjolde; se kort; syn.: ka¡nin]
 |  Tæt afhjemlet |
= kanin. _ (også som skældsord, jf. ka¡nin 2:) dit ka¡neµkèn! $Aventoft.
| ka¡nin | kanke |
| Sidens top | |