kamme¡rat
kammerherre·inde| kamme¡rat | kammerherre·inde |
subst.
[spor. i Nørrejy]
= rigsm.; på Anholt i gamle dage den lokale myndighed, ejer af øen med fæstegårde. ¡strå¿ñèn, ¡de war jo fidèko¡mi¿èÛs, ¡kam¶èrªhæreñs, mæn ¡haçj haÛ a¡kårt mæ ¡añªhå¬tèrn åm ¡å¬¶ ¡bjæreñèn ¡åsè po ¡strå¿ñèn = stranden det var jo fideikommis’ets, kammerherrens, men han havde akkord med anholterne om al bjærgningen (af vraggods mv.), også på stranden. $Anholt. (fra gammel tid blev der på øen holdt en »tingdag, kaldt »snapstorsdag) å ¡dæçj ¡gaµ¶ trak¡ti¿rèÛ ¡kam¶èrªhæreñ ¡å¬tins mæ ¡puñ¶s å ¡så¿n nowèÛ, ¡haçj ¨ be¡ta¬· fo ¡fæstèn = og dengang trakterede kammerherren altid med punch og sådan noget; han betalte for festen. $Anholt. (talemåde:) de æ nåk kam¶èrhærèn frå mo·©fjæl (= det er nok kammerherren fra »møgfjæl (dvs. møgvognens sidebræt), om en herremand, det er gået tilbage for. $Darum. \ (spec.:) ride kammerherren [spøgende, vel bl.a. med spil på Çkammer] Når en karl skulde ud at grave hedetørv, kunde han sige: A ska u¶r o ri kamèrhæ·ren (= jeg skal ud at ride kammerherren). *Hards (HPHansen.Opt.).
| kamme¡rat | kammerherre·inde |
| Sidens top | |