ka¡løjter
kambo¡nere| ka¡løjter | kambo¡nere |
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: u.end. (men med længde i stedet for evt. stød, i TonalOmr med acc.2, jf. K 1.3) alm.; ´èr $Fjolde.
\ Ìspor. også kå¿m Vends og Him´Ø; Çspor. også ko¿m VSønJy.
1) = redskab til kæmning.
1.1) = redekam. i kåm¶ ka wær å bi¶n, hæller hwòn¶, hæller ja¿n = en kam kan være af ben, eller horn, eller jern. AEsp.VO. Før en Kam (af kohorn) var færdig, maatte den afhøvles, spidses med en Fil, skrabes med et Skrabejern, og til slut poleredes den med Murstenskridt (dvs. revet Mursten). Saa var den parat til at sælges. ØH.1937.93. naar en Ko havde faaet Kalv, (brugte man) at give den en Blanding af Malt og Vand at drikke, og i Vandet kom man en Kam og en Kniv. Naar Koen havde drukket lidt af Vandet ¨ blev Kammen taget op og Koen strøget tre Gange hen over Ryggen med den. Det skete sagtens for at faa Held med Koen senere og for at værne den mod Troldtøj. Ussing.Erritsø.173. _ (talemåder:) no hòr haj fåt kåm¶ te hans hoo¶r (= nu har han fået kam til sit hår), dvs. nu er han blevet gift med en skrap en. AEsp.VO. MÉ ka eñtj skjær ò¬ øve jÉj kåm = man kan ikke skære alle over en kam. Grønb.Opt.246. di sku¬ ¨ kjÉmès øw¶èr jÉn¶ kåm¶ = de skulde ¨ kæmmes over én kam (dvs. have lige meget, om stakler der tiggede). Kvolsgaard.L.105.
1.2) = trækam til kæmning af hale og manke på hest. ¡så ¡haj· di èn ¡kåm¶, di ku ¡re· bòÛè è ¡maµk å è ¡hå·l ¡mæ = så havde de en kam, de kunne rede både manken og halen med. *$Torsted. *Hards. *$Vodder.
1.3) = kam til at kæmme uld med. Bundterne (af uld) blev ¨ behandlet med en Kam. Det var en Kam med lange Tænder, enten af Jern eller skaaret i Træ; naar Ulden mange Gange var kæmmet med dette Redskab, var alle korte og krøllede Uldhaar borte, kun de lange og lige Uldhår var tilbage ¨ og det var nu færdigt til Spinderokken. *SVJy (RibeAmt.1942.422f.). *$Vodder.
1.4) = redskab til kæmning af halm; også (tydeliggørende) kaldt tag·kam. vi hå·j sör¶n æn l嵶 træ¿, dæ ku no¿ li· øwèr æ low¶, å dæ· wa æn fæm¡sæjs tæñ¶ næ¿r ve hwæ¿r æ·ñ, sör¶n te dæ ku sto¿ èn kå¿l ve hwæ¿r æ·ñ å træk æ hal¶m øw¶èr di hæ·r kåm· = vi havde sådan et langt (stykke) træ, der kunne nå lige over loen, og der var en fem´seks tænder nær ved hver ende, sådan at der kunne stå en karl ved hver ende og trække halmen over de her kamme (for at danne knipper til tækning). *Skautrup.H.I.37. *Hards.
1.5) = kamlignende redskab i væv [spor. afhjemlet] ko¿m = redskab som en stor kam, der bruges til at skille trendegarnets enkelte lokker ad, når det rulles op om bommen. $Darum. kåst i kåm¶ = lægge i redekammen på væv. Han. Wa hun farè mæ¶ å træk tro·èn i¡gjæm¶èl sælèrèn, gik hun ila·w mæ¶ å træk Ûèm i¡gjæm¶èl ko¶mèn, å den¶ blöw så ba¶©ætèr sat fast i slå¶bom¶èn = var hun færdig med at trække trådene igennem sellene (jf. sel x), gik hun i lag med at trække dem igennem kammen, og den blev så bagefter sat fast i slagbommen (jf. slag·bom x). NPBjerreg.ÅOmmers.43.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fremstående kødlap på hovedet af høns [spredt afhjemlet] Kokki hò¿r i stu¿r rø¿j Kå¿m = kokken (dvs. hanen) har en stor rød kam. Vends. nær hönsen er bleeg i kåm¶mi er di sy·g = når hønsene er blege i kammen, er de syge. AEsp.VO. ko¿mèn æ fa¬t åpo hø·nèn = kammen er faldet (dvs. hænger til siden) på hønen (dvs. tegn på at den ikke lægger flere æg i denne sæson). $Hundslund. a ¡ko·am væ ¡ry·è = Kammen bliver rød, om Høne der snart vil begynde at lægge Æg. $Fjolde. _ (overført, om menneskes ansigt:) Han ka blyu saa røe i Koemen som en spansk Kaak = han kan blive så rød i kammen som en spansk kok. PJæger.Y.76. di war gåt røøe i kåm¶mi (= de var godt røde i kammen) dvs. berusede. AEsp.VO. do be¡höwèr e§t å re·s æ kåm¶ (= du behøver ikke at rejse kammen), gejle dig op. $Vroue. hans kåm¶ ær ¡ve¶ å væ fa¬èn (= hans kam er ved at være faldet), om den materielt el. psykisk derangerede. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = fremstående kant, forhøjning, tak.
3.1) = jordforhøjning, jordvold [spor. afhjemlet] Æ Kam på Ageren betegnede Agerryggen (jf. ager·ryg). SJyAarb.1952.56. I et Markhegn kaldes Diget tillige Kåhm. Hagerup.Angel.44. \ så på/i kam = så i furen, hvor en kam er pløjet op [spor. i Nørrejy] til roer pløjede man kamme og såede i dem. SSams. Dæm åldere imæld wos ka nåk håw· dæm føst te¶ e å so po Kåm· mæj ¨ mæ trej¶ Trom·ler = de ældre iblandt os kan nok huske de første (maskiner) til at så på kamme med _ med tre tromler. TKrist.BT.115.
3.2) = tak på plovbom [spor. afhjemlet] Fra æ Handel (= håndtag, jf. Ìhandel 2) udgik æ Bøm (= plovås, jf. bøm 1), ovenpå fandtes æ Kam. SJyAarb.1952.51 (med ill.). »Bømtisten hægtedes i en ka·m, flyttedes den fræm, tog ploven en tyk, og flyttedes den tilbage, en tynd fure. ØSønJy.
3.3) = kant, tand på møllehjul [spor. afhjemlet] På hovedakselen (på mølle) sad det store hjul, knaghjulet ¨. Det var lavet af træ ¨ og det havde indsatte tænder af hårdt træ, kamme (kåm·) som gik vinkelret ud fra den ene side af hjulet langs omkredsen. AarbThisted.1960.305. Kammene (på stjernehjulet) rakte 2 Tommer frem og der var et Mellemrum af omtrent samme Størrelse. Kammene havde et ¨ Stød foroven og forneden til at forhindre dem i at glide for langt (jf. stød x). Hards.
3.4) = tak på en nøgle [spor. afhjemlet]
3.5) wi sku fo æn str浶 weñtèr, dæsåm kåm¶èn èpo¶ æn go·sbrøst wa møj¶ rø¿ = vi skulle få en streng vinter, dersom kammen på et gåsebryst var meget rød. *Kvolsgaard.L51.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = gardinkappe. di haj kuns èn kå·m får æ veñèµè (= de havde kun en kam for vinduerne), det øverste Stykke Gardin, som går på tværs. *$Rømø. *$Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = gælle på fisk [spor. i Thy]
6) = (planten) musevikke. *Thy (JLange.ODP.II.904).
| ka¡løjter | kambo¡nere |
| Sidens top | |
}){kind=link}