kalk·kølle
kalk·ovn| kalk·kølle | kalk·ovn |
subst.
[spor. afhjemlet]
= mand, der kører omkring og sælger færdigbrændt kalk (der så i »læsket tilstand kan brugs til mørtel). Blich.XXII.201. Hver af Mændene, som var fælles om en Ovn (til kalkbrænding), fik naturligvis sin Part af dens kostbare Indhold, som han saa maatte ud i Landet med for at faa det gjort i Penge ¨ Ofte rejste Kalkmanden alene med sit _ sine _ Læs; men undertiden slog en hel Skare Følge, saa der kunde være 12´16 i Toget (dvs. vogntoget). AarbSkive.1909.63f. Kalkmændene, som de kaldtes i hele Jylland, havde ders egen Moral. Naar de kørte ud med 8 Tdr. (= 8 tønder, dvs. ca. 1200 l), solgte de gerne 10, de kneb altsaa lidt paa Maalet. Odgaard.F.20. \ (hertil:) kalk·rejse = en enkelt salgsrejse for en kalkmand. Skulde en Mand paa Kalkrejse, befalede han og Hustru hinanden Gud i Vold: "Faawal mi’ søde Kuen! Guj vær hos dæ o bewar dæ ¨" (= gud være hos dig og bevare dig). AarbSkive.1909.67.
| kalk·kølle | kalk·ovn |
| Sidens top | |