kalk·bankerot
kalke| kalk·bankerot | kalke |
subst.
1) = bænk el. kasse, hvor kalk bankes til pulver eller læskes [spor. i Nørrejy; syn.: kalk·kasse x] Kalkbænken bestod vist almindelig af en stor flad Sten, der var omsat med Brædder for at holde paa Kalken under Bankningen. MØJy (jf. kalk 1, forb. slået kalk). (en) ¡kal·kªbæµk til at lave »Bankerot (jf. kalk·bankerot) i, en Trækasse. Mors.
2) = lag i en masse bestående af mørtel [< Ìkalk 2, bænk 3.4] I ordet "kalkbænk" (betyder kalk) "mørtel", og mørtel kan tages i "bænke" med en skovl. Det kan den læskede kalk ikke, før den er stivnet i kalkgraven. *AEsp.VO.V.69.
| kalk·bankerot | kalke |
| Sidens top | |