ka¡lente
kal¡fakter| ka¡lente | kal¡fakter |
Se også karlet (adj.)
subst. _ ka¡læt $Todbjerg; *ka(l)let Ommers´Ø. _ genus: neutr. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; *kalitter Anholt.
[jf. 1.sms.led i ØMO. kalitpiber (= krinkelkroge); spredt i Ommers, Djurs og MØJy´N]
= lille rum, aflukke. lede op i sine Kaletter = lede efter (noget) i sine gemmer. Ommers (OBork.1814). Der var steder nok, vi (dvs. skoledrengene) kunde gjemme os, for der var så mange små kaletter i den gård. Rougsø (Krist.JyA.VI.250). dær æ jo ¨ saa manne Stowe aa Kalette, te jænn ka go vills dærin = der er jo så mange stuer og kaletter, at man kan gå vild derinde (i et nyt stuehus, alt for stort efter fortællerens mening). PJæger.G.26.
| ka¡lente | kal¡fakter |
| Sidens top | |