kald´¡til
kale¡mank| kald´¡til | kale¡mank |
subst. _ ka¡læs/kaÁlæs (K 1.9) alm. (vsa. ka¡læsj/kaÁlæsj Sønderjy´Ø); ka¡lÉs $Torsted; også ka¡læsi Nørrejy; ka¡læ·s $Hostrup; også ka¡læs $Bov; også kaÁlæ(·)sk Sønderborg; *kalesk Angel.
1) = sammenklappelig skærm af tæt stof (med stivere) til at sætte over ladet på (heste)vogn; senere især til barnevogn [spor. afhjemlet] æ kusk so gåt hyt ¨ oñèr æ ka¡læs(i) = kusken sad godt beskyttet (jf. Çhytte 3) under kalechen. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vogn med sådan skærm over (del af) ladet [spor. i MØJy, Syd- og Sønderjy; syn.: wiener·vogn x] Kalæs = halv lukket Vogn. MØJy. de è fi·n fålk, di kör i kalæ·s = det er fine folk; de kører i kaleche. HostrupD.II.2.82. (en stadsvogn kørte ind i gården og standsede lige foran døren) ò i go´Kalesk sar en Kael mÉ Én Guldsnor om æ Kaskjet = og i god´kaleche (dvs. i kalechevognen, jf. ¢god´) sad en fyr med en guldsnor om kasketten. Hagerup.Angel.171. \ også kaldt: kaleche·vogn [spor. afhjemlet]
3) i navn på planten ægte stormhat, venusvogn; jf. JLange.ODP.I.21f., Brøndegaard.Flora.II.187 (ill.) [< betydning 1 (pga. blomstens skærmfacon); spor. i Sønderjy] fatèr å motèr i ªka¡læsj (= fatter og mutter i kaleche), Venusvogn. Haderslev. ò¬·fa å ò¬·mo kør i ka¡læs = bedstemor og bedstefar kører i kaleche. Sundeved.
| kald´¡til | kale¡mank |
| Sidens top | |