kaldÇkalde

Se også Çkalde (verb.)

Ìkalde

subst. _ k嬷 _ genus: fk.

[< Çkalde; spredt i Hards´S, spor. i SVJy´N]

= navn, benævnelse. han ¨ bue i en lelde Stæj, som di kåldt æ Pråwsthus. Ja I tøwes nåk, de wa en sæ¶r Kåld· te en Hy§t dæ u· o æ swå§t Hie i Å·nbårre = han boede i et lille sted (= hus), som de kaldte provstehuset; ja, I synes nok, det var en sær benævnelse til en hytte der ude på den sorte hede i Arnborg. HPHansen.JP.9.

kaldÇkalde
Sidens top