Ìkaglkagle

Se også Ìkagl (subst.)

Çkagl

subst. _ (l/Ï K 4.8:) ka©¶l/kaw¶l/kachèÏ (analogt med »kagle). _ genus: fk. (i betydning 1 og 3); stof´neutr. (i betydning 2).

 Næste betydning

1) = kaglen; højrøstet sludren [< kagle 1´2; spor. i Nørrejy og VSønJy] Kavl = Kaglen af Høns. Di Qvindfolk holler søent en Kavl (= kvinderne holder sådan et kagl), om Kvinder der ere højrøstede i Samtale med hinanden. Schade.174. (talemåde:) Æ ska selv gjøre æ kagl, sagde hönen, for der er ingen anden, der vil. VSønJy (Krist.Ordspr.468).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = sludder og vrøvl, vås; ofte i forb. kagl og bavl [< kagle 2; spor. i Nørrejy] (det er umuligt) te nue Minnesker, dæ haa gon te Skuel, wel læ sæ beld so¶n nöj uresuw¶nle Kaw¶l ind¶ = at nogen mennesker, der har gået i skole, vil lade sig bilde sådan noget »uræsonligt sludder ind. Mors. \ (hertil vel også:) Kavell = Strid. *Samsø (RCRasmussen.ca.1850).

 Forrige betydning

3) = højrøstet latter [< kagle 3; Als, spor. på Sundeved; se kort]

Tæt afhjemlet

sekèn ¡kachèÏ hañ kå ªslo· = sikken en latter han kan slå (op). $Als. vå ¡na·bo hand ku Ábøgh· en ¡kaghel (= vor nabo, han kunne), opbygge en skoggerlatter, smitte alle med sin latter. AlsOrdsaml.

Ìkaglkagle
Sidens top