Ìkabe

Ìkabel

Se også Ìkabe (subst.)

Çkabe

verb. _ ka·ß _ præs.: ´èr _ præt. og ptc.: kaßt

[af uvis opr.]

= klæbe, hænge ved. de ka·ßèr åpå spåj· = det (dvs. den fede muld) klæber ved spaden. *$Hellum. snee¶e kaber åjjer træ·skoen i slæwee¶r = sneen hænger ved træskoene i tøvejr (jf. slæ x). *AEsp.VO. \ hertil: kabe·lag subst. ka·ßlaw = et fedtet, slimet eller skident lag (overtræk). *$Hellum.

Ìkabe	Ìkabel
Sidens top