kabbelukt·lege
Çkabe| kabbelukt·lege | Çkabe |
Se også Çkabe (verb.)
subst. _ med sideformen kaber. _ *kaber Skagen (AEsp.VO.II.125); ka·ß Thy; kå·v Hards, SVJy (vsa. kå·vèr Fanø). _ genus: fk. alm.; mask. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
[fra middelnedertysk kape, jf. ODS.; spredt i kystsogne i Thy´S, Hards og SVJy; syn.: båke]
= sømærke på land (normalt bestående af lang træstang foroven forsynet med en el. flere tværstænger). Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). kaßèr (skal) vise Sejlløbet (og) give Signaler om Vandstanden ved Revlerne ved Agger. $Hurup. Indsejlingen til Hjerting bestemmes ved en Kave paa Sedding Mark. Den skal være i lige Linie med Brøndum Kirke. HKKrist.GSF.108. Det er Pigernes Pligt at sørge for at Lygterne med tændte Stearinlys sættes paa Kaaverne ved Gabets (dvs. Nymindegabs) Udløb i Havet, hvis det er saa mørkt, at Fiskerne ikke kan finde ind i det. Klinting.FN.66. "kåver" var afgrenede fyrretræsstammer, hvor kun toppens grene var bevaret. Ved hjælp af disse afmærkede man sejlrenden, der kunne benyttes ved højvande, ved udsejlingen af Varde å. SVJy.
| kabbelukt·lege | Çkabe |
| Sidens top | |