ka¡bak
kabbe¡dovset| ka¡bak | kabbe¡dovset |
adv. _ med sideformerne ka¡bav, ka¡bavs. _ ka¡bawt alm.; ka¡baw¶ ElboH (F.II.68); ka¡baws Thy´S, Hards´ØÌ, spor. som sideform i øvrige Hards og SVJy´N.
\ Ìspor. vsa. hovedformen.
[af uvis opr.; Hards, SVJy´N, spor. i Thy´S og i øvrige Sydjy; se kort; syn.: avet 1, Çkav 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= akavet, ubehændigt, bagvendt, forkert. Du taa¶r hiel kabaws o¶ er, (siges) naar man tager helt forkert paa en Ting. Hards. han kam¶ nåt ka¡baws a ¡stæj = han kom noget akavet af sted (med et forehavende). HSandv.Stauning.75. alting wa ham så kabaut = han tog forkert paa alt. Hards. du væ·ner æ Bog kabawt = du vender bogen forkert. Hards.
| ka¡bak | kabbe¡dovset |
| Sidens top | |