kab
ka¡bavt| kab | ka¡bavt |
subst. _ med sideformen ka¡bork. _ ka¡bårk alm.; ka¡bak Sundeved, Als. _ genus: fk. alm.; neutr. Als.
[< nedertysk Kaback (= kummerligt værelse, hus); jf. ODS. kabørk; Fjends´S (med tilgrænsende sogne i Ommers´V), SØJy´M, Sundeved og Als, spor. i Him, MØJy og øvrige SønJy´S; se kort; syn.: ka¡buf]
 |  Tæt afhjemlet |
= kammer; mindre rum i lade; forfaldent hus, rønne. han so¶ en i en betè ka¡bårk i æ æñ a e hu¶gs = han sad (dvs. boede) inde i et lille rum i enden af huset. Fjends. nu gaar a ind i mi Kabork, sagde min Bedstefar omkring Aar 1900, det var en Kammer med Cementgulv ved Siden af Køkkenet med Plads til 2 Senge. Fjends. æ Ongkre fek en Vuenpoert elle en Kabork i æ Lai = ungkreaturerne fik en vognport eller et lille rum i laden. Sønderjy. \ (spec.) = seng. Som Dreng kan jeg huske Mor sagde: "No ska do i Kaborken". *MØJy. *Viborg.
| kab | ka¡bavt |
| Sidens top | |