jyggen
jyllands(´)| jyggen | jyllands(´) |
Se også jukke (verb.)
interj. _ med sideformen jykkende(s).
[af uvis opr., jf. norsk dialekt jykken (= jamen, sandelig), muligvis (opr.) forvanskning af jøsses; kun anførte steder fra ØSønJy; forældet]
jøk, jøgiñ! Udraab. Bruges ikke af alle, sagtens fremmed. $Agerskov. jøgind, jøgendes, jøgge navn; bruges, naar man har en Følelse blandet af Glæde og Forundring, som et Udraab, f.Ex. jøggendes! maa æ faa de? da er do da aa saa møier goei (= du godeste, må jeg få det? så er du da også så meget god). SRangstrupH.
| jyggen | jyllands(´) |
| Sidens top | |